Reality3. september 2025

Midt i livskrisen: Irina Olsen med i nyt tv-program

Mens krisen stader kradser mellem Irina Olsen og DJ-manden Morten "Faustix" Olsen, er den populære influencer på optagelser til et nyt tv-program
Til SE og HØR sætter Morten "Faustix" Olsen nu ord på noget af al den drama, som har omringet ham og Irina Olsen den seneste tid.
 Video: Mikael Rieck / Journalist: Nikolaj Bonde

LÆS OGSÅ: IRINA OLSEN AFSLØRER SEXEVENTYR

I løbet af de sidste par uger har utroskabsrygter- og anklager floreret om Morten "Faustix" Olsen og Irina Olsen. Noget hun selv har pustet til med mystiske opslag på sin Instagram-profil.

Nu ser det ud til, at den populære influencer og realitystjerne har fundet overskud til at glemme kaosset i privaten for en stund.

I hvert fald er hun lige nu på optagelser til en ny sæson af tv-hittet "Jaget Vildt".

Det afslørede Irina selv på sin Instagram-profil tidligere på dagen, og nu har Warner Bros. Discovery også bekræftet, at tv-divaen er en del af det nye cast.

Hun skal sammen med søsteren Victoria Babenko forsøge at flygte fra et hold af erfarne efterforskere. Det samme skal fire andre kendisduoer.

De øvrige hold består af Timm Vladimir og Gordon Kennedy, Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff, Ali Jassem og Havshen Nabaz samt Sebastian Bull og Thomas Bo Larsen.

I morges blev de fem kendte par sluppet løs på deres flugt fra Lars Løkkes hjemby Græsted i Nordsjælland, og i de næste 10 dage skal de forsøge at lede efterforskerne på vildspor for til sidst at vinde programmet.

Den kommende sæson syv af "Jaget Vildt" får premiere på HBO Max og Kanal 5 næste år.

Jaget Vildt s. 7
10 kendte danskere er lige nu på flugt i tv-hittet "Jaget Vildt".
 Foto: Warner Bros. Discovery

Sponsoreret indhold