Forfærdelig ulykke: Richard Bransons kok Sihle Somdaka død på luksusø

LÆS OGSÅ: Richard Branson i kæmpe nedtur: Det er slut
En tragisk ulykke har ramt Richard Bransons private paradisø, Necker Island i Caribien.
Her mistede den 35-årige kok Sihle Somdaka, der arbejdede direkte for Virgin-milliardæren, livet efter en fest på øen.
Det skriver The Sun.
Ifølge mediet styrtede han sent fredag aften i en af øens elektriske golfbiler på vej ned ad en stejl bakke. Han blev fundet bevidstløs med en alvorlig hovedskade og blev straks forsøgt genoplivet.
Øens egne læger kæmpede for at redde hans liv, men kort efter blev han erklæret død på hospitalet.
Richard Branson, som selv var væk fra øen under ulykken, har ifølge mediet været i tæt kontakt med både kokkens familie og personalet på Necker Island. Han beskrives som dybt berørt over tabet af sin medarbejder.
Sihle Somdaka var en erfaren kok med baggrund fra internationale toprestauranter i blandt andet Doha og Kuwait, inden han blev en del af Bransons eksklusive køkkenteam.
På Instagram havde han for nylig delt billeder af sit liv på øen.
Han efterlader sig ifølge The Sun to børn og en kone.