Er ude af Suspekt: - Jeg har ingen kommentar

LÆS OGSÅ: Fortid i Suspekt: Jonas Friis Andersen er ude
Suspekts manager Jonas Friis Andersen har været en del af direktionen i bandets tre virksomheder Suspekt 1999 ApS, Tabu Live Production ApS og Tabu Records ApS siden 2023.
Men den 27. august i år røg han ud af alle tre virksomheder, og nu svarer han på, hvorfor det er blevet sådan.
Hvorfor er du ikke længere en del af Suspekts virksomheder?
- Det er administrativt og uinteressant.
Er du stadig manager?
- Ja, jeg er stadig manager. jeg laver stadig produktionsmanagement.
Hvorfor er du så ikke en del af direktionen længere?
- Det er ikke nævneværdigt.
Når men, jeg synes det er ret interessant. Hvorfor er du ikke med i direktionen længere?
- Jeg har ingen kommentarer, slutter Jonas Friis Andersen.
Hvad det er for en "administrativ og uinteressant" årsag, der ligger til grund for Jonas Friis Andersens exit i virksomhederne, må forblive backstage.