Fortid i Suspekt: Jonas Friis Andersen er ude

LÆS OGSÅ: Suspekt retter ind: Fjerner "Rent Slik" efter kritik fra Alkoholreklamenævnet
Suspekt består som bekendt af gutterne Emil Simonsen, Andreas Duelund og Rune Rask.
Bag dem står der en manager, som hedder Jonas Friis Andersen.
Eller rettere - han står der muligvis ikke længere. Han er nemlig formelt set ikke en del af bandet mere.
Det fremgår af CVR-registret.
Her var Jonas Friis Andersen, som på Instagram bryster sig af at være manager til blandt andre Suspekt, The Minds of 99 og Tessa, en del af direktionen i virksomheden TABU RECORDS ApS fra 22. april 2023 til og med 27. august 2025.
Også i virksomheden SUSPEKT 1999 ApS er han ude. Han var en del af direktionen i samme periode som i TABU RECORDS ApS.
SE og HØR har forsøgt at få fat i Jonas Friis Andersen for at høre, hvorfor han ikke længere sidder i direktionen, og om det betyder, at han ikke længere er en del af succes-gruppen, men han har ikke svaret på vores henvendelse.
Suspekt har været aktive siden 1999, og de er kendt for numre som "Kinky fætter", "Gonzo" og "VIl du med...".