
Alle kvinder over 40 skal læse denne artikel

Hun er en kvinde med mange æggestokke i ilden: Forfatter, sygeplejerske og også ekspert i kvinders overgangsalder.
Sikker orgasme med særlig dansk tryllestav
57-årige Sanne Gottlieb er en kvinde med en sag, der for tiden har momentum. Overgangsalderen eller menopausen er pludselig her, der og alle vegne. Og det skyldes ikke kun, at mediekvinder har fået øje på emnet i kraft af deres alder.
- Ja, faktisk tror jeg, at jeg har været med til at sætte dagsordenen, siger Gottlieb, der har taget diverse certificeringer i overgangsalderen, blandt andet fra International Menopause Society og gennemført kurser ved Harvard Medical School.

- Jeg har været med til skabe en debat - for et par år siden var vi tre, der talte om det her, og så har det taget fart som en sneboldeffekt. Jo mere viden jo folk får, desto mere opdager man, at vi har levet i et mørkeland, hvor kvinderne i bedst fald er forkertgjort og i værste fald fejlbehandlet, lyder det fra sygeplejersken, som giver individuel rådgivning til kvinder - og par - på menokonsult.dk.
- For kvindens overgangsalder påvirker hende ikke kun fysisk og psykisk, parforholdet og arbejdspladsen mærker det også.
I en kommende artikel tager vi fat på, hvordan manden kan gribe det an, når hans kæreste kommer i overgangsalderen.
Så er det snart jul igen: Køb sinfuls frække kalender allerede nu og gå gratis gave med
Fra perimenopause til menopause
Gottlieb fortæller, at perimenopausen sætter ind ved 40-års alderen. Og for de fleste kvinder, mellem 45 og 55, og frem til menopausen, hvor den sidste menstruation i gennemsnit er omkring de 52 år- Det hele skyldes, at kvindens krop producerer mærkbart mindre progesteron og østrogen.
De første symptomer i perimenopausen er typisk ledsmerter, hun er ked af det, sover skidt, cyklusudløst migræne kan forekomme, og mulige autoimmune sygdomme dukker op.
- Og fordi det allerede er fra omkring de 40 og fordi kvinderne stadig har en cyklus, er alt for mange kvinder - og læger - ikke obs på, at det kan være perimenopause.

Joan Ørting efter 25 år som Danmarks hussexolog: Sådan bliver dit sexliv forhåbentligt
Den psykiske påvirkning er typisk de første tegn, fortæller eksperten:
- Nogle får tilbudt antidepressiva, fordi man tror, hun har en depression. Hvilket jo er en kæmpe fejl, hvis der faktisk er noget hormonelt på spil. I stedet for skal lægen lytte på kvinden og se på samtlige symptomer, samt alder. Det svære er, at mange af symptomerne også kan skyldes andre sygdomme, og det skal selvfølgelig udelukkes - og man kan jo også have en depression OG være i overgangsalderen samtidig.
Her er symptomerne
Overgangsalderen er heller ikke en konstant størrelse, forklarer Gottlieb. Den forandrer sig over tid. Med størst udsving i den første fase - perimenopausen, hvor dine hormoner begynder at ændre sig. Og når du får menstruationsstop - altså går i selve menopausen, er det et helt andet scenarie. Her er hedeture og tørre slimhinder de mest fremtrædende symptomer. Derfor anbefaler hun, at du fører en form for dagbog, lige fra du begynder at mærke de første forandringer - og gør det enten fysisk eller digitalt
Here r nogle af symptomerne:
1. Hedeture: Voldsom indre varme der rammer pludseligt og ofte mærkes i ansigt og overkrop.
2. Natlige svedeture: Mange kvinder vågner badet i sved om natten, hvilket kan ødelægge nattesøvnen.
3. Uregelmæssige menstruationer: Din cyklus kan blive kortere, længere, springe over.
4. Søvnbesvær: Svært ved at falde i søvn eller du vågner flere gange om natten. 5. Vaginal tørhed: Når østrogenniveauet falder, kan føre til tørhed i skeden og vulva, (som er det ydre område.) Dit urinrør bliver kortere, og du får lettere infektioner.
6. Nedsat sexlyst: Mange kvinder oplever, at deres lyst til sex falder. Din klitoris bliver også mindre, hvilket gør, at det kan blive sværere at opnå orgasme. Der ER hjælp at hente her.
7. Humørsvingninger: Pludselig tristhed eller irritabilitet kan forekomme hyppigere end normalt.
8. Depression eller angst: Følelsesmæssige udsving. Har du tidligere haft angst eller lider du af ADHD kan symptomerne blive forværret. 9.
Vægtøgning: Selvom du ikke ændrer din livsstil, kan du opleve at tage på, især omkring maven. Dette er både hormonelt, men også fordi du har en langsommere forbrænding.
10. Hjertebanken: Pludselige episoder af hurtig eller uregelmæssig hjerterytme kan komme ud af det blå. Er det meget voldsomt skal du lade dig undersøge.
Du finder 24 andre symptomer på menokonsult.dk/wp-content/uploads/2024/10/Tjekliste-overgangsalder.pdf
Slimhinder
Når kvindens menstruation ophører, vil mellem 70-80 procent opleve tørre og tynde slimhinder. Hedeture er også hyppigt forekommende fænomener, og østrogenmanglen kan give resultere i nedsat følsomhed i slimhindeområdet, hvor klitoris kan blive mindre og orgasmerne svinde ind, forklarer Gottlieb.
Glidecreme - både til legetøj og til sex
Og det er så her, Sanne slår et slag for, at kvinden og lægen tænker hormonbehandling ind.
- Vi skal have en snak om, at hormoner er godt for kvinders sundhed. Det mærkelige er jo, at sygdomme, hvor der mangler hormoner, dem behandler vi. Og overgangsalderen er en mangeltilstand. Man ved, at østrogentilskud giver op til 30 procent lavere dødelighed, siger Sanne, der er meget aktiv på sociale medier, hvor hun spreder sine budskaber.
Det handler om, at østrogen nedsætter risikoen for visse cancertyper, beskytter mod knogleskørhed, knoglebrud, mod urinvejsinfektioner, hjertekarsygdomme og har en gunstig indvirkning på blodets fedtsammensætning.

Nedsat sexlyst i overgangsalderen: Måske ikke hormonernes skyld
Livskvalitet
- Og så er det hele spørgsmålet om livskvalitet. Vi lever meget længere end evolutionen har brug for, så hvordan skal livet leves de sidste 30 år? Som den engelske læge Michael Baum siger: ‘Stod det til mig, gav jeg alle kvinder hormoner fra de var 50 til de fyldte 90.’
- Desværre siger Sundhedsstyrelsen herhjemme, at man kun bør give det i fem år. Det er ærgerligt, for dette er baseret på præparater som man i dag ikke anbefaler som førstevalg, nemlig kombinationen af østrogen og syntetisk gestagen som piller. British Menopause Society anbefaler ikke et stop på et bestemt tidspunkt, men at det er individuelt og skal tilpasses kvindens behov.

Sannes erotiske bog: - Der står ikke pik, men derfor kan det godt være mega perverst alligevel
- Det, jeg gør med mine klienter, er at klæde dem ordenligt på. Først med en grundig gennemgang af deres symptomer og historik og øvrige livsstil. Faktorer som overvægt, rygning, manglende motion og dårlig kost kan spille ind.
- Dernæst taler vi om hvilke præparater, der kunne give mening for hende. Så har hun de rigtige argumenter, når hun møder lægen, der måske ikke er så velbevandret i emnet eller har en negativ holdning i forhold til hormontilskud. Og ud over dette, er det godt, at kvinder ved, hvad der muligvis venter dem i deres overgangsalder.
Få fantastiske gpunkts-orgasmer
- Og hvis lægen er lidt frygtsom, kan man jo afprøve østrogen i tre måneder, enten som i spray, gel eller plaster. Ingen kvinder er nogensinde døde af det. Hvis det virker i løbet af de tre måneder, så giver det næsten sig selv, at der er tale om overgangsalder, siger Sanne Gottlieb, som du kan læse mere om på menokonsult.dk.
De vilde hormoner
Dette er Sanne Gottliebs gennemgang af de forskellige relevante hormoner:
Østrogen kan afhjælpe op mod 95% af alle symptomer. Det bør altid gives gennem huden. Gives det som en pille, stiger risikoen for blodpropper.
Progesteron har primært indflydelse på vores nervesystem og søvn, selvom det også indvirker på andre kropsfunktioner. Typen man kan tilbyde kvinder, er bioidentisk og er en kapsel til oralt brug. Det gives sammen med østrogen hvis man har en intakt livmoder. Men kan også ordineres alene, hvis man stadig har en regelmæssig cyklus og oplever svær humørpåvirkning eller søvnbesvær.
Gestagen efterligner bioidentisk progesteron, men er syntetisk og uden effekt på nervesystemet eller søvn. Det gives sammen med østrogen for at beskytte livmoderslimhinden, fordi østrogen stimulerer vævet her - hvilket man gerne vil undgå.
Man bør dog som udgangspunkt undgå østrogen sammen med gestagen i pilleform, da det er i denne kombination, at der er en forøget risiko for brystkræft og blodpropper. Gestagen i plaster til huden eller i en spiral har ikke denne risiko. Og kombinationen østrogen gennem huden sammen med den bioidentiske progesteron ser ud til at have den allerlaveste risikoprofil.