Kendte30. august 2025

Efter grim skilsmisse: Kevin Costner dater Kelly Noonan Gores

Alt tyder på, at skuespilleren er kommet videre efter Christine Baumgartner. Han er i hvert fald faldet for den 24 år yngre Kelly Noonan Gores
70-årige Kevin Costner ser ud til at være kommet videre efter den dramatiske skilsmisse fra Christine Baumgartner. Det skriver flere amerikanske medier.
70-årige Kevin Costner ser ud til at være kommet videre efter den dramatiske skilsmisse fra Christine Baumgartner. Det skriver flere amerikanske medier.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sjældent: Taler om eksen

Det endte med at blive alt andet end pænt, da Kevin Costner, 70, og Christine Baumgartner, 51, meldte ud, at de skulle skilles.

Kort efter skilsmissen blev meldt ud, gik Kevin Costner til angreb på Baumgartner, og der gik da heller ikke længe, før Costners ekskone tog på ferie med skuespillerens gode ven.

Men nu er Kevin Costner efter alt at dømme også kommet videre.

Ifølge US Weekly dater skuespilleren nemlig filminstruktøren og forfatteren Kelly Noonan Gores, 46.

En kilde fortæller til US Weekly, at Costner og Gores blev sat op af deres venner.

- De er begge ofte i Aspen og har fællesvenner. De har lært hinanden at kende og ser hinanden casual, når tiden tillader.

Også flere kilder fortæller samme historie til People.

Her lyder det også, at parret tager det meget roligt.

- Kelly synes, at Kevin er vidunderlig og interessant, fortæller en kilde til People.

Ligesom Kevin Costner har Kelly Noonan Gores også tidligere været gift.

Det var hun med milliardæren Alec Gores, men efter otte år som mand og kone meldte de ud i december sidste år, at de skulle skilles.

Sponsoreret indhold