Hollywood29. august 2025

Syg Bruce Willis flytter fra familien: - Den sværeste beslutning nogensinde

Den 70-årige actionsstjernes sygdom er nået til et stadie, hvor han ikke længere kan bo derhjemme, fortæller hans hustru
Emma Heming Willis og Bruce Willis sammen på den røde løber i 2017.
Emma Heming Willis og Bruce Willis sammen på den røde løber i 2017.
 Foto: Bryan R. Smith/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Stjerneinstruktør død - i krig med Willis

Hjernen svigter Bruce Willis i sådan en grad, at han ikke længere kan bo derhjemme.

Det fortæller hans hustru, Emma Heming Willis, der har udgivet en ny bog om hendes liv og kampen mod sygdommen, ligesom hun i den forbindelse stiller op til interview i ABC-dokumentaren Emma & Bruce Willis: The Unexpected Journey.

Her fortæller hun, at 70-årige Willis er blevet flyttet ud af familiens hjem og over til et andet hjem i ét plan, hvor han får hjælp døgnet rundt.

Hun kalder det "den sværeste beslutning, hun nogensinde har truffet", men hun er heller ikke i tvivl om, at det er det rigtige - og lige det, som Bruce Willis ville have ønsket, hvis han var rask.

- Han ville have, at de skulle være i et hjem, der var tilpasset deres behov - ikke hans behov, siger hun om parrets to døtre på 11 og 13 år.

Både Emma Heming Willis og parret døtre besøger dog Bruce Willis meget, og hun forsøger at prioritere, at familien stadig spiser morgenmad og aftensmad sammen.

- Det er et hus, der er fyldt med kærlighed, varme, omsorg og latter. Det er smukt at se, hvor mange er Bruces venner, der fortsat er der for ham, og de bringer liv og sjov med sig, siger hun.

Bruce Willis blev i 2022 diagnosticeret med afasi, og året efter fulgte frontotemporal demens året efter. Siden er det kun gået én vej.

- Hans helbred har det generelt glimrende, men det er bare hans hjerne, der svigter ham, sagde hun for nylig.

Sponsoreret indhold