
Særlig årsag: Mathilde Beuschau har skiftet navn

LÆS OGSÅ: MATHILDE BEUSCHAU GIFT I TIVOLI
Når ens forældre giver en sit navn, betyder det langt fra, at det er det, man død og pine skal hedde resten af livet. Det kan Mathilde Beuschau skrive under på.
I dag arbejder hun som influencer og personlig træner, men fra sin fødsel og til hun blev syv år, var hun og familien kendt for at medvirke i TV 2-hittet "Årgang 0".
Knap 64.000 mennesker følger med i Mathildes liv på Instagram, og for otte dage siden var følgerne med på en af de helt store dage i Beuschaus liv.
Her blev Mathilde nemlig gift med sin store kærlighed, Benjamin.
Brylluppet fandt sted i bragende solskin i Tivoli, hvor brudeparrets nærmeste alle var samlet.
- Jeg er helt igennem lykkelig for nu at kunne kalde mig Benjamins kone, og for at vores dag sammen blev så fantastisk. Jeg elsker, at jeg nu skal dele resten af mine vågne timer med lige præcis ham, skriver Mathilde på sin Instagram-profil.

Det store 'ja' ved alteret har også haft en anden betydning. Den tidligere "Årgang 0"-stjerne har nemlig fået nyt navn.
- Vi har fået nye navne! Det har jeg glædet mig så meget til – at vi nu hedder præcis det samme. Mathilde Sloth Beuschau og Benjamin Sloth Beuschau, lyder det fra influenceren.