Superstjerne kiggede forbi Danmark: Kevin Durant festede til Drake i Royal Arena

LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard udfordrer medierne på Hugos fødselsdag: Her er svaret
Ikke siden 2017 har Drake kigget forbi Danmark og Royal Arena for at give koncert.
Derfor fik den heller ikke for lidt, da Drake både søndag og mandag aften gjorde sit for at feste med hele Royal Arena.
Billetterne blev revet væk på ingen tid, da de blev sat til salg i begyndelsen af juni.
Men det var ikke kun de største danske Drake-fans, som havde sikret sig billet.
Det havde NBA-superstjernen Kevin Durant, 36, også.
Det viser billeder fra koncerten.
Kevin Durant til Drake-fest i Royal Arena
En af koncertgæsterne, som spottede Kevin Durant, fortæller til SE og HØR, at Durant havde selskab af flere venner, som forsøgte at beskytte NBA-stjernen fra at skulle have taget billeder med de mange fans.
Kevin Durant befandt sig dog ikke kun blandt publikum, da han i løbet af koncerten også fandt vejen til backstage-området, hvor Drakes venner stod.
I sidste sæson måtte Kevin Durant skuffende misse playoff, da han og Phoenix Suns akkurat ikke klarede skærene.
Durant får dog ikke muligheden for at spille Phoenix Suns i playoff i næste sæson, da han i juli blev traded til Houston Rockets.
Den 36-årige stjerne har været på NBA All Star-holdet hele 15 gange, og har vundet NBA to gange med Golden State Warriors.
Foruden de flotte præstationer i NBA, har Kevin Durant også vundet OL-guld fire gange med USA.