Lars Lilholt smider 3,5 millioner kroner efter lejlighed i København: - Jeg skal ikke bruge den

LÆS OGSÅ: Lars Lilholt afslører barndomstraume: Blev lånt ud som barn
En musikalsk midtjyde har smidt 3,5 millioner kroner efter en 43 kvadratmeter stor toværelserslejlighed på Vesterbro i København.
Midtjyden er ingen ringere end folkeklenodiet Lars Lilholt, som er en af landets mest kendte spillemænd.
Spørgsmålet er nu bare, om musikeren har tænkt sig at bytte den jyske muld ud med asfalten i København.
- Nej, jeg skal ikke selv bruge den lejlighed, fortæller han til SE og HØR, da vi ringer og spørger.
- Jeg har købt den for at hjælpe et familiemedlem, siger han.
Familiemedlemmet skal bruge de næste år i København, og derfor ville Lilholt gerne give en hånd.
Lars Lilholt har i årtier været en af de største på den danske musikscene. Han fik sit gennembrud i slutningen af 80'erne med nummeret "Kald det kærlighed".
Han har i sin karriere også spillet med den nu afdøde Johnny Madsen. De spillede sammen i bandet Dalton med Allan Olsen som tredjemand.
Det ramte derfor også Lars Lilholt hårdt, da Johnny Madsen døde.
- Jeg er meget ked af det lige nu, og billeder og historier fra 45 års venskab flimrer i mit hovede. Han var sgu så sød, og jeg elskede ham højt. Det er allerede nu et stort savn, skrev han dengang.
