Julie ammer sin tre-årige datter: Folk kalder det 'klamt' og 'upassende'

”Havde spyttet dig i ansigtet, hvis jeg var der!”, ’Det er et overgreb!’, og ’Er det overhovedet lovligt?

Den type kommentarer er Julie Lærke Nørgaard fra Odder vant til at få, når hun deler sine videoer på Facebook og Instagram.

Det skriver TV 2 Østjylland.

I flere af videoerne ser man hende i færd med at amme sin datter, Martha Mie, på 3,5 år.

Nogle af videoerne er optaget i familiens hjem, andre er optaget på caféer, hvor man ser Julie Lærke Nørgaard hive ned i blusen og finde brystet frem, imens Martha Mie lægger sig til rette i favnen.

Særligt sidstnævnte videoer afføder utallige hadbeskeder i den 42-årige mors kommentarspor.

- Hvorfor det er så provokerende? Det kommer jeg aldrig til at forstå. Kvinder har bryster til det ene formål at amme deres børn, og jeg vil ikke skamme mig, siger Julie Lærke Nørgaard.

Hun oplever fra tid til anden at blive bedt om at gå et andet sted hen og amme, når hun er på restaurant.

Ifølge Julie Lærke Nørgaard er hun er engang blevet bedt om at gå ud i en toiletbås og amme.

- Det vil jeg ikke, så vil jeg hellere forlade stedet. Jeg bliver ked af det på mit barns vegne, at hun ikke kan få stillet det behov, hun har her og nu. Jeg synes, det er vildt grænseoverskridende, at folk skal bestemme, hvad jeg skal have lov til, siger Julie Lærke Nørgaard.

Spørgsmål: Nogen vil sige, du kunne jo ligeså godt bestille et glas mælk til hende?

- Ja, eller give hende noget vand, eller give hende noget rigtig mad. Altså, jeg ved ikke, om folk de tænker, at jeg sulter mit barn og bare stædigt holder fast i kun at ville give hende mælk. Sådan er det jo ikke. Hun spiser fuldstændig tilsvarende andre børn på tre år. Amningen er et supplement, siger Julie Lærke Nørgaard.

Spørgsmål: Kan du forstå dem, der siger, at du holder fast i at amme for din egen skyld?

- Ja, det kan jeg da sagtens forstå. Men det handler om, at vi herhjemme har en kultur, der er helt forvrænget. Vi får ikke informationen om, at man kan amme lige så længe, man vil, at det er godt for både dig og dit barn, siger Julie Lærke Nørgaard.

Men der er ét spørgsmål, som Julie Lærke Nørgaard, ikke har svaret på. For når man spørger hende, hvor gammel hendes datter skal være, før hun stopper med at amme, så er det datteren, der får lov til at svare.

Martha Mie rækker seks fingre i vejret.

- Seks år, okay det er en aftale, siger Julie Lærke Nørgaard og kvitterer med en highfive og et kys i panden.

En deling af en video på Julie Lærke Nørgaard profil kan afføde flere hundrede kommentarer. Mange hylder hende for, at hun bliver ved med at amme, så længe det giver mening for hende og hendes datter.

Hun har også prøvet at blive stoppet i Rema1000 af en mor, som ville sige tak, fordi hendes videoer havde hjulpet hende til at finde modet til at fortsætte amningen af hendes fireårige barn.

- Det er lige præcis derfor, jeg gør det. Den skam, der er forbundet med at amme sit barn, når det er fyldt et år, den skal vi have ryddet af vejen. Man skal ikke stoppe med at amme, fordi andre mener, at man skal stoppe, siger Julie Lærke Nørgaard.

Hun mener ikke, at nogen kvinder skal finde sig i, at andre kalder det ulækkert, klamt eller provokerende.

Selvom hun oplever positive reaktioner fra andre mødre, så er der mange negative kommentarer og særligt ét spørgsmål går igen.

Spørgsmålet som går igen under hendes videoer, handler om datteren Martha Mie.

Mange skriver, at datteren højt sandsynligt vil være ked af at have den slags videoer liggende online, når hun bliver større.

Men Julie Lærke Nørgaard. deler ikke den bekymring.

- Jeg kommer til at vise hende de her videoer. For fortællingen hjemme hos os er, at amning er mega, mega godt, at der ikke er noget flovt i at blive ammet i lang tid overhovedet, siger Julie Lærke Nørgaard.

De hadefulde kommentarer går ikke længere Julie Lærke Nørgaard på. Hun er for længst stoppet med at besvare dem alle.

Men en dag tikkede der en besked ind, som hun var nødt til at reagere på.

- Der blev sendt en anonym underretning, fordi de mente, jeg brugte mit barn som reklamesøjle, og at jeg ikke tænkte på hendes behov. Den blev heldigvis hurtigt lukket, men det er det værste, jeg har oplevet, siger Julie Lærke Nørgaard.

Ifølge Maja Sonne Damkjær så deler forældre indhold med deres børn på sociale medier, fordi forældreskabet har fået en særlig plads i kulturen.

Hun er medieforsker i digitalt forældreskab ved Aarhus Universitet og fortæller, at diskussionen mange gange kommer til at handle om, hvorvidt forældrene skal beskytte deres børns privatliv eller stå på retten til at dele ud af deres forældreskab.

- Forældre har en stor lyst til at dele ud af deres børn, det de har kært. De deler både de gode sider, men også det, der er mere besværligt, og giver på den måde et kig ind bagved, hvor man inviterer andre til at deltage, siger Maja Sonne Damkjær.

Hun fortæller, at der er mange idealer og normer, når det kommer til især moderskab, som vækker stærke følelser, hvilket tydeligt ses på reaktionerne på sociale medier.

Det følelsesladet indhold hjælpes godt på vej af algoritmerne, som, ifølge medieforskeren, favoriserer indholdet og skyder det ud til et bredt publikum.

- Følelsesladet og værdiladet indhold er noget af det, der bliver delt rigtig hurtigt. Der er et bredt publikum, og selvom man har en bestemt målgruppe i tankerne og nogle bestemte hensigter med sit indhold, så bliver de ikke nødvendigvis genkendt af alle, der ser indholdet, og det kan vække nogle stærke reaktioner, siger Maja Sonne Damkjær.

Når en mor som Julie Lærke Nørgaard modtager hadbeskeder i kommentarsporene til sine ammevideoer, så er det ifølge medieforskeren, fordi folk kan gemme sig bag en skærm.

- Folk, der sidder bag en skærm, kan få en oplevelse af, at de har en ret til at kommentere på det, de ser. De reagerer anderledes, end hvis de stod ansigt til ansigt med personen, siger Maja Sonne Damkjær.