KendteI går

Holdt det hemmeligt i flere måneder: Luke Hemmings er blevet far

Forsangeren fra bandet "5 Seconds of Summer" er i al hemmelighed blevet far til en lille pige
Luke Hemmings arrives at the 33rd Annual Elton John AIDS Foundation Academy Awards Viewing Party on Sunday, March 2, 2025, in West Hollywood, Calif. (Photo by Willy Sanjuan/Invision/AP)
Sangstjernen Luke Hemmings kan nu kalde sig for far til en lille pige.
 Foto: Willy Sanjuan/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Kæmpe brøler: Journalist beklager bizart Bundesliga-interview

Den australske sanger Luke Hemmings er tilsyneladende god til at holde på hemmeligheder.

Forsangeren fra "5 Seconds of Summer" er nemlig blevet far.

Det afslører han i et opslag på Instagram,

- Vores bedst bevarede hemmelighed.

- Skrevet and produceret af Sierra og Luke Hemmings, skriver han til et billede, hvor man kan ane hans nyfødte datter.

Luke Hemmings danner par med 34-årige Sierra Deaton, og parret har indtil nu ikke sat ord på familieforøgelsen.

Nyheden har derfor - med god grund - overrasket massevis af fans i kommentarfeltet.

- Luke er blevet far, GRÆDER, skriver en fan blandt andet, mens en anden skriver:

- WOW WOW WOW WOW.

Hemmings og Deaton har dannet par siden 2018. I 2024 afslørede de, at de var blevet gift, og nu har de altså taget hul på et nyt kapitel som forældre.

Luke Hemmings er bedst kendt som forsanger og guitarist i det populære poprock-band"5 Seconds of Summer", som også består af Calum Hood, Michael Clifford og Ashton Irwin.

Sponsoreret indhold