Hollywood10 timer siden

Nina Agdal og Logan Pauls luksusbryllup afbrudt af vildt uvejr

Nina Agdal og Logan Paul fejrede kærligheden i tre dage ved Comosøen, men festen blev for en stund afbrudt af tordenvejr
Nina Agdal har nu papirer på Logan Paul. Og en vild bryllupsfest som minde.
Nina Agdal har nu papirer på Logan Paul. Og en vild bryllupsfest som minde.
 Foto: Instagram (Logan Paul)

Lake Como spiller nemlig en meget central rolle i parrets kærlighedshistorie.

Det var nemlig her, Logan friede til Nina i 2023. Derfor var parret ikke et sekund i tvivl om, at de skulle giftes der.

Det fortæller den danske model til Vogue France.

- Vi elskede det storslåede, klassiske udseende og det faktum, at vi kunne privatisere hotellet for at imødekomme alle vores gæster. Det gjorde weekenden endnu mere intim og festlig, siger Nina Agdal.

Parrets kærlighed blev fejret over tre dage, og efter vielsen kunne Nina Agdal afsløre en helt særlig overraskelse til sin mand.

Lige efter vielsesløfterne opstod der nemlig sød musik, da parrets deres yndlingsband, Weston Estate, kom på scenen og spillede en intim koncert for de 275 bryllupsgæster.

- Det var et øjeblik jeg aldrig vil glemme.

Aftenen fortsatte med en overdådig middag, men blev afbrudt af et tordenvejr, der blæste voldsomt op under maden.

- Vi flyttede middagen indenfor og arrangerede en tredje middag næste aften, som udviklede sig til en ny fest, siger den danske model.

De to blev første gang spottet sammen i august 2022 under en ferie i Grækenland, hvor de ikke lagde skjul på deres følelser.

Siden blev forholdet mere seriøst, og i september 2024 blev de forældre til datteren Esmé.

Sponsoreret indhold