Krimi19 timer siden (opd. 19 timer siden)

52-årig mand på skadestuen efter knivstik

Politiet har anholdt en 21-årig mand efter et knivstikkeri i Aarhus fredag eftermiddag. Den 52-årige mand er ikke i kritisk tilstand
Politiet har fredag eftermiddag anholdt en 21-årig mand efter knivstikkeri i Aarhus.
Politiet har fredag eftermiddag anholdt en 21-årig mand efter knivstikkeri i Aarhus.
 Foto: Presse-fotos.dk

En 52-årig mand er fredag eftermiddag blevet stukket med kniv i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 14.11, og politiet er derfor til stede i området omkring Rådhusparken og Park Allé.

Den sårede mand er kørt på skadestuen og er ikke kommet kritisk til skade.

Politiet oplyser videre, at en 21-årig mand er anholdt i sagen.

- Vi arbejder på stedet og har ikke yderligere for nuværende, skriver politiet på X.

Politiet oplyser ikke, om de to mænd kendte hinanden i forvejen.

Sponsoreret indhold