Reality10 timer siden

Derfor har Alberte Buhl trukket stikket

Alberte Buhl har taget en pause fra sociale medier, og det er der en helt særlig grund til
Der er en helt særlig årsag til, at Alberte Buhl har trukket stikket.
Der er en helt særlig årsag til, at Alberte Buhl har trukket stikket.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Alberte Buhl i kræftchok: Én god og én dårlig nyhed

Alberte Buhl blev for alvor et kendt ansigt, da hun tonede frem på skærmen og tog seerne med storm i "Paradise Hotel".

Siden har der været fart på stjerneskuddet, der hurtigt oplevede massiv opmærksomhed efter sin deltagelse i reality-programmet, der også blev det mest sete program i historien.

Medvirken i det populære program har været med til at ændre hendes liv, men ikke kun til det godt. Derfor har hun også valgt at tage en pause fra sociale medier.

Alberte kæmper nemlig med angst og har derfor haft brug for at trække sig i et par måneder for at få styr på sit mentale helbred.

- Jeg har haft brug for at trække mig fra det hele, da validering af likes og følgere ikke er noget, der fikset mit mentale helbred, siger Alberte Buhl til SE og HØR.

Midt i kampen med angst måtte Alberte også stå ansigt til ansigt med et kræftchok, da hendes far blev ramt af modermærkekræft.

- Jeg har det okay nu. Jeg har slugt den nu, og man kan sige, at der ikke er så meget at gøre, det er jo bare at afvente, sagde hun til SE og HØR, da vi mødte hende til "Paradise Hotel" finalefest.

På de sociale medier har flere spekuleret i, at Albertes stadig hemmelige kæreste skulle være gået fra hende, og at det var årsagen til hendes tavshed på de sociale medier.

Alberte fortæller nu, at parret stadigvæk danner par og har det godt.

Sponsoreret indhold