Kendte16 timer siden

Britney Spears er på den igen: Skør dansevideo til eks'ens musik

Britney Spears har delt en skør dansevideo, hvor hun danser og har det fedt på en båd. I baggrunden kan man høre tonerne af ekskærestens musik
Britney Spears har i den seneste tid delt flere skøre dansevideoer.
Britney Spears har i den seneste tid delt flere skøre dansevideoer.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Britney Spears gør det igen: Chokerer med bizar dansevideo

Det kommer efterhånden ikke som en overraskelse for nogen, når Britney Spears deler en bizar dansevideo på sin Instagram-profil, hvor hun snoer og vrider kroppen i alle mulige forunderlige stillinger.

Men nu har hun delt en ny video på sin Instagram-profil, hvor hun tilsynladende har en vidunderlig dag på en båd omgivet af krystalklart vand. Det er der måske ikke noget mærkeligt i. Men musikken i baggrunden kan godt give lidt panderynker - for det er nemlig ekskæresten Justin Timberlakes musik, der spiller fra bådens højtalere.

Britney Spears og Justin Timberlake dannede var et vaskeægte stjernepar i starten af dette årtusinde, men hun har senere fortalt, hvordan Timberlake opfordrede hende til at få en abort, da hun som 19-årig blev gravid under deres forhold.

Sådan skriver Metro.

"Justin var bestemt ikke glad for graviditeten. Han sagde, at vi ikke var klar til at få en baby i vores liv, at vi var alt for unge," skrev Britney Spears i Erindringsbogen "Kvinden i mig".

I den nye video nævner hun ikke Justin Timberlake - derimod taler hun meget om vandets kvalitet, mens hun taler med en underlig accent, mens tonerne fra Timberland og Justin Timberlakes nummer "Carry out" tordner ud af højtalerne.

Det er ikke mange uger siden, at Britney Spears delte et andet bizart opslag, hvor hun danser en afslørende glitterkjole.

Sponsoreret indhold