Kongelige7 timer siden

Dronning Mary giver sjældent indblik i privaten: Det SKAL der være plads til

Æstetikken er i højsædet på Fredensborg slot, men én ting prioriterer kongeparret over alt det skønne
Dronning Mary er vild med at gå rundt i sin have på Fredensborg slot, men den har også en helt anden vigtig funktion.
Dronning Mary er vild med at gå rundt i sin have på Fredensborg slot, men den har også en helt anden vigtig funktion.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Mary afslører elsket morgenritual

Der er ikke noget, der er overladt til tilfældighederne, når de kongelige gartnere trimmer trækronerne og luger ud i bedene på Fredensborg slot.

Selv om det hele står snorlige, er der dog én ting, der skal være plads til på slottets udearealer.

Det fortæller dronning Mary, der i det seneste afsnit af “Søren Vesters have” har budt havemanden inden for på Fredensborg.

- Der skal være plads til, at vi i vores familie kan spille fodbold ude i haven og springe på trampolin. Det er et samlingspunkt for familien også, slår hun fast.

Søren Vester og DR's seere bliver budt indenfor på Fredensborg slot i "Søren Vesters have".
Søren Vester og DR's seere bliver budt indenfor på Fredensborg slot i "Søren Vesters have".
 Foto: Kasper Gregers

For mange forældre kan det være en udfordring at få arvingerne med ud i den friske luft, men sådan er det altså ikke for kongefamiliens fire yngste medlemmer.

- Vores børn er meget udendørs, men jeg tror ikke, de tænker “nu skal jeg ud i naturen”, de tænker mere, at det er dejligt at få frisk luft og bevæge sig ude i naturen, fortæller Mary.

Mary har dog tidligere fortalt, at hun og kong Frederik også har haft deres hyr med at få børnene med ud på tur i den friske luft, og at de ligesom så mange andre forældre også har måttet lægge øre til børnenes brok.

- Vi har haft vores børn med på nogle længere vandreture, og i starten er det brok, brok, brok og ”hvor lang tid tager det” og alt det der.

- Men så snart det er overstået, er det bare afsted. Vi løber og leger og oplever henad vejen. Og det er en succesoplevelse, når man er kommet igennem, betroede hun hele nationen, da hun i 2023 medvirkede i DR-programmet “Naturen og vores sind – Kronprinsessen ved Vesterhavet”.

Sponsoreret indhold