
Hvor er Timothée Chalamet? Kylie Jenner lukker ned for rygterne om brud

LÆS OGSÅ: Kendisdatteren Princess Andre: Jeg er den næste Kylie Jenner
Rygterne om et brud mellem Kylie Jenner og Timothée Chalamet har kørt på højtryk de seneste uger.
Men den 28-årige "The Kardashians"-stjerne og den 29-årige "Dune"-skuespiller er tilsyneladende ikke færdige med hinanden.
Kylie Cosmetics-bossen har nemlig smidt noget så uskyldigt som et "like" på et opslag fra sin Oscar-nominerede skuespillerkæreste, hvor han præsenterer plakaten på sin kommende film "Marty Supreme".

Og mere skal der åbenbart ikke til for at overbevise internettet om, at forholdet altså stadig lever i bedste velgående.
Da traileren til filmen så landede dagen efter, var Kylie ikke hurtig på "like"-knappen, men det var både moren, Kris Jenner, og søsteren Kendall Jenner.
Flere uger adskilt
Ifølge People har Kylie Jenner og Timothée ikke set hinanden i flere uger på grund af deres travle kalendere.


Timothée har tilbragt sommeren i Budapest, hvor han filmer den næste "Dune"-film, mens Kylie har haft hænderne fulde i Los Angeles – både med arbejde og med sine to børn Stormi, 7, og Aire, 3.
- Selvom hun har privatfly, så tager rejsen stadig 12 timer. Hun er både mor og arbejder, så det er ikke nemt, siger en Kardashian-kilde, der understreger:
- De FaceTimer næsten hver dag, savner hinanden og er helt fine.
Kylie og Timothée begyndte at date i 2023 og blev senest set sammen under en ferie i Frankrig i juli.
