Viralt4 timer siden

Familiefar dør efter bid fra kæleedderkop

En 38-årig far til to har på tragisk vis mistet livet i England, efter han blev bidt af en edderkop, han havde købt få uger inden sin død
(Arkivfoto) En 38-årig britisk familiefar har mistet livet, efter at han blev bidt af en uspecificeret edderkop, han havde købt kort før sin død.
(Arkivfoto) En 38-årig britisk familiefar har mistet livet, efter at han blev bidt af en uspecificeret edderkop, han havde købt kort før sin død.
 Foto: Colourbox

LÆS OGSÅ: Verdens grimmeste hund er fundet

En 38-årig engelsk mand er død få uger efter, at han havde købt fem edderkopper.

Kæledyret bed manden, der hed Mark Anthony Kirby, mere end en uge før hans død, og han proklamerede flere gange i dagene efter biddet, at han følte sig syg.

Manden var fra byen Prescot ikke langt fra Liverpool. Det er det lokale medie Liverpool Echo, der bringer historien.

Til mediet fortæller hans ekskone og mor til deres to børn, at Mark Anthony Kirby i dagene efter edderkoppebiddet havde influenza-lignende symptomer.

De var på ferie med ekskonens nuværende partner og søster, mens symptomerne ramte.

2. august, da de var hjemme fra ferie igen, ringede Mark Anthony Kirby til sin tidligere svigerinde, der boede tæt på ham.

Han havde vejrtrækningsproblemer, og ekskonens søster fik hurtigt kontaktet alarmcentralen, men det var desværre for sent.

Til Liverpool Echo fortæller ekskonen, at Mark Anthony Kirby egentlig ikke var glad for krybdyr, men formentlig købte sine edderkopper, fordi han boede alene efter bruddet.

Der er ikke endnu ikke givet en entydig forklaring for den 38-årige familiefars død, men familien er overbevist om, at biddet fra den giftige edderkop er årsagen til hans tidlige død.

Det fremgår ikke af historien, hvilken slags edderkop manden blev bidt af.

Mark Anthony Kirby efterlader sig en 18-årig søn og en 17-årig datter.

Sponsoreret indhold