Kendte5 timer siden

Frække klap i måsen: Vittoria Ceretti og Leonardo DiCaprio nyder hinanden

Vittoria Ceretti og Leonardo DiCaprio nyder varmen – og ikke mindst hinanden – på en luksuøs yacht ud for den spanske kyst
Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti 
Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti stod længe ved rælingen og talte - måske de uddelte små kærlighedserklæringer til hinanden?
 Foto: Sisi, Ghsi Frco/Backgrid/Ritzau Scanpix

Det er snart to år siden, at der første gang dukkede billeder op af Vittoria Ceretti, 27, og Leonardo DiCaprio, 50.

Siden er de blevet spottet på en natklub, hvor de kyssede løs (… mens de havde hænderne placeret de helt intime steder), og nåeh ja… så var der lige rygtet om, hvorvidt de var blevet forlovet.

Og nye billeder viser, at kærligheden stadig er høj mellem den italienske model og hendes ”Titanic”-fyr.

Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti 
Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti nyder livet på en luksus-yacht ud for den spanske ferieø Formentera.
 Foto: Sisi, Ghsi Frco/Backgrid/Ritzau Scanpix

Forleden blev Vittoria Ceretti og Leonardo DiCaprio nemlig spottet på en luksuøs yacht ud for den spanske ferieø Formentera.

Først nød parret en svalende dukkert i Middelhavet, før de gik om bord på skibet, hvor der både blev uddelt kys i kahytten og klap i rumpetten.

Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti 
Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti har kysset rundt i snart to år - og lige nu nyder de livet på en luksus-yacht ud for den spanske ferieø Formentera.
 Foto: Sisi, Ghsi Frco/Backgrid/Ritzau Scanpix

Selv om parret har været yderst diskrete med kærligheden, satte Ceretti enkelte ord på forholdet tilbage i marts. Til Vogue France fortalte den billedskønne model, at hun mødte sin 24 år ældre kæreste i Milano.

Derudover ønskede hun ikke at røbe for mange detaljer om parrets forhold.

Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti 
Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti stod længe ved rælingen og talte - måske de uddelte små kærlighedserklæringer til hinanden?
 Foto: Sisi, Ghsi Frco/Backgrid/Ritzau Scanpix

- Så snart du er i et forhold med en, der har en større følgerskare end dig selv, bliver du ”hans eller hendes kæreste”. Og det kan være ekstremt irriterende.

Leonardo DiCaprio og Vittoria Ceretti 
Vittoria Ceretti plantede et solidt klap i DiCaprios mås.
 Foto: Sisi, Ghsi Frco/Backgrid/Ritzau Scanpix

- Pludselig taler folk om dig som den og dens kæreste, som har den og den eks. Så det er ikke fedt, at du ikke kan elske, hvem du har lyst til, på grund af det label, som folk putter på dig, lød det kortfattet fra Ceretti.

Sponsoreret indhold