Kongelige10 timer siden (opd. 9 timer siden)

Nu sker det: Afgør tiltale mod Marius Borg Høiby i dag

Klokken 14.30 mandag meddeler statsadvokaten, om der rejses tiltale
Marius Borg Høiby står til mange år bag tremmer, hvis man bliver fundet skyldig i de alvorlige anklager mod ham.
Marius Borg Høiby kan stå til flere år bag tremmer, hvis han bliver fundet skyldig i de alvorlige anklager.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Statsadvokaten i Norge vil klokken 14.30 mandag afholde pressemøde, hvor det meddeles, om der rejses tiltale mod Marius Borg Høiby.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er sigtet for i alt 23 forhold, herunder voldtægt, oplyste norsk politi i slutningen af juni.

Ved samme lejlighed blev det meddelt, at sagen blev oversendt til statsadvokaten, der skulle træffe beslutning om en mulig tiltale.

Den beslutning ventes statsadvokat Sturla Henriksbø mandag at offentliggøre.

Blandt de andre sigtelser er seksuelt krænkende adfærd, mishandling i en nær relation og brud på tilhold.

Der er et tocifret antal forurettede i sagen. Hvor mange der er tale om, ville politiet i juni ikke ind på.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er sagen vokset, og sigtelserne mod ham er blevet udvidet.

Sponsoreret indhold