Kendte17. august 2025

Tessa kryptisk om ny kæreste: Giiirl

Da pressen spørger Tessa, hvordan det har været, at kæresten Jon har bekræftet deres forhold, er reaktionen svær at tyde
Tessa er søndag til premiere på "Ternet Ninja 3", hvor til hun har rappet et nummer. Kæresten er dog ikke med.
Tessa er søndag til premiere på "Ternet Ninja 3", hvor til hun har rappet et nummer. Kæresten er dog ikke med.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: "Bagedyst"-Jon bekræfter på Roskilde: Kærester med Tessa

Tessa er søndag til premiere med sin nevø og niece samt manageren Jesper Livid og hans datter.

Rapperens kæreste, kendt som Jon fra "Den store bagedyst", er dog ingen steder at spotte på den store dag for "Ternet Ninja 3", hvor Tessa medvirker på soundtracket.

Da den fremmødte presse spørger stjernen, hvordan det har været, at Jon for halvanden måned siden har bekræftet deres forhold, er reaktionen svær at sætte ord på.

- Giiirl, svarer Tessa på den typiske vestegnsmanér, hun er kendt og elsket for.

Herefter vender hun om på hælen og går sin vej.

Rygterne og spekulationerne om Jon Daniel Edlund og Tessa har floreret på fuld skrue, siden SE og HØR i maj kunne afsløre, at "Bagedyst"-stjernen og rapdronningen havde været på romantisk sushi-date sammen.

Forinden var de to blevet spottet sammen ad flere omgange gående hånd i hånd sammen, og på Roskilde Festival bekræftede Jon, at den kæreste, han inden da havde snakket om, rigtig nok er Danmarks rapdronning.

Se alle billederne af gæsterne - og Tessa - til premieren på "Ternet Ninja 3" her:

Gæster til premieren på "Ternet Ninja 3"

Sponsoreret indhold