
Pete Davidson skammer sig over sin store penis: Det er pinligt!

LÆS OGSÅ: Pete Davidson og Elsie Hewitt skal være forældre: – Nu ved alle, at vi har haft sex
Som Jack Nicholson så udmærket siger det i "Anger Management": He is hung like blue whale.
Men for den 31-årige kendiskomiker Pete Davidson har det faktisk ikke været super fedt at være blevet gjort til indbegrebet af Bick Dick Energy.
Han mener nemlig, at størrelsen på hans manddom har overskygget alt andet i hans karriere.
I et ærligt interview i "The Breakfast Club"-podcast fortæller skuespilleren, at han har følt sig både flov og såret over den vedvarende mediefokus på hans “BDE” – et udtryk, der opstod i 2018, da hans daværende kæreste, Ariana Grande, jokede om hans størrelse på Twitter.

“Ingen talte om mit arbejde”
– Ingen snakkede om noget, jeg lavede. Det var bare: “Åh, det er ‘fuck-sticken’.” Og det gjorde ondt, indrømmer "SNL"-stjernen, der dengang følte, at hele hans professionelle virke blev reduceret til en seksuel joke.
Pete fortæller, at kollegerne på "Saturday Night Live" hurtigt opdagede, hvor meget omtalen gik ham på, og han understreger i samme omgang, at han aldrig har pralet af sit privatliv på sociale medier – tværtimod har han været flov over det.
Podcastværten Charlamagne tha God påpeger, at mange ville se det som en luksusproblem: en veludrustet mand, der dater Hollywoods hotteste kvinder, men det perspektiv deler Pete Davidson ikke.

– Hvis det her var sket for en kvinde, ville der have været demonstrationer over den seksualisering. Men for mig var det radiofolk, nyheder – og folk råbte det på gaden.
– Jeg blev bare virkelig træt af, at hele min karriere handlede om mit privatliv. Det er faktisk ret traumatisk at leve i den fortælling hele tiden, siger Pete, der nu venter sit første barn med sin nuværende kæreste.
