Hollywood15. august 2025

Sophie Turner indrømmer, at uskyldig flirten resulterede i, at kendispar brød forlovelsen

Et enkelt vink fra Sophie Turner fik angiveligt en forlovelse til at falde fra hinanden – og det hele skete ved et rent uheld
Sophie Turner indrømmer, at særlig fejl i "Game of Thrones" var direkte pinlig.
Sophie Turner fortæller, at hun var skyld i, at et kendispar gik fra hinanden.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/APVianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Påstår at hun har glemt alt om sine to børn: Nu svarer Sophie Turner igen med episk svar

Hun er Queen of the North, så selvfølgelig har hun den slags magt!

Den 29-årige Sophie Turner, der torsdag aften gæstede "Late Night With Seth Meyers", har en enkelt gang været skyld i, at et par valgte at gå fra hinanden på grund af hende.

For år tilbage var hun nemlig til en efterfest i forbindelse med San Diego Comic-Con, da hendes barndomsveninde fik øje på en skuespiller, som hun beundrede.

– Hun bad mig om at hilse, så jeg vinker bare til ham på afstand. Det var det, siger Sophie Turner.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-06/mega970335_026.jpg
 Foto: Raw Image LTD/MEGA

Men aftenen tog en uventet drejning. Kort efter gik hun over til en kendt skuespillerinde for at fortælle, hvor meget hun beundrede hende – blot for at blive mødt af en iskold besked:

– Kan du stoppe med at fucking flirte med min forlovede?

Først dér gik det op for Turner, at manden, hun havde vinket til, var den pågældende kvindes partner. Og dramaet stoppede ikke dér.

– Det viser sig, at de brød forlovelsen samme aften på grund af mit vink. Jeg vidste ikke, jeg havde den magt, sagde Turner grinende i programmet.

Hun afviser dog at afsløre, hvem parret var, for ikke at "komme i problemer".

Privat har Turner siden 2023 dannet par on/off med aristokraten Peregrine “Perry” Pearson efter skilsmissen fra Joe Jonas, som hun deler døtrene Willa (5) og Delphine (3) med.

Sponsoreret indhold