Kim Larsens søn: - Jeg skal være Hjalmer

LÆS OGSÅ: Hvor ligger Larsen?

Han blev født med musik i blodet, men Hjalmer har brugt det meste af sit voksne liv på at finde sin egen lyd. Og når han 16. august fylder 30 år – er han sin egen mere end nogensinde før.

For når Hjalmer Larsen puster lysene ud på sin fødselsdagskage på den runde dag, er det med et liv bag sig, de fleste ville kalde en følelsesmæssig rutsjebane.

Som søn af Danmarks mest elskede rockpoet, Kim Larsen, og ud af en familie, hvor toner og tekster flyder naturligt, kunne det ligne en lige vej mod rampelyset.

Men Hjalmer har kæmpet for at gøre navnet til sit eget.

Og det har været noget af en kamp, når ens far er selveste nationalskjalden Kim Larsen.

– Jeg har aldrig følt, at jeg skulle leve op til noget, men jeg har helt sikkert følt, at jeg skulle finde min egen stemme.

– Det var vigtigt for mig at vise, at jeg ikke bare var min fars søn, men en kunstner i min egen ret, har han tidligere fortalt om at vokse op i skyggen af den musikalske gigant.

Og selv om hans fars navn altid vil klæbe til Halmers, er han for længst trådt ud af skyggen og har i dag sin egen sol over sig. Med flere album, hits og anmelderroste koncerter har Hjalmer for længst bevist, at han er mere end sit efternavn.

Opvokset på Fyn og med ungdomsår i København har Hjalmer altid haft musikken tæt inde på livet og med en ydmyg entre til den musik, der har formet hans liv.

– Jeg har spillet jobs på Fyn for én håndbajer ad gangen.

– Det handlede ikke om penge, det handlede om at komme ud med det, jeg havde på hjertet, har han tidligere fortalt om de første, spæde skridt.

Fars død en vækkelse

Da Kim Larsen døde i 2018, blev det også et vendepunkt for Hjalmar, der brugte sorgen som sin drivkraft.

– At miste min far var et enormt slag, men det var også en vækkelse. Jeg begyndte at skrive på en anden måde. Mere ærligt. Mere direkte. Der var ikke tid til bullshit, forklarede han efterfølgende.

Med dødsfaldet blev hans musik blev mørkere, mere personlig – og mere rørende.

– Jeg skrev en julesang lige efter min første jul uden far. Det var en måde at sige det, jeg ikke kunne sige højt, lyder det om sorgen og den forandring, den medførte i ham.

Den vigtige sårbarhed

Men Kims skygge hviler ikke længere over ham. De, der har oplevet Hjalmer live, ved, at han har fundet sit sted. Og han elsker at stå på den scene, der var hans fars sted i så mange år.

– Der er ikke noget som det øjeblik, hvor man mærker, at hele salen synger med på noget, man har skrevet alene hjemme i sin lejlighed. Det er magisk, har han sagt om den vilde fornemmelse det er at stå foran tusindvis af mennesker.

Derude, hvor man er sårbar og stillet til skue. Men Hjalmar er ikke bange for sårbarheden i det at optræde. Tværtimod.

– Det kræver mod at synge om det, man selv går og gemmer på. Men det er også der, jeg føler, at jeg virkelig forbinder mig med dem, der lytter.

Selv om han i dag har et fast tag i danskerne, føler Hjalmer, at det bedste stadig ligger foran ham.

– Jeg har stadig ikke lavet min bedste plade. Den kommer. Jeg ved bare ikke helt hvornår, lover han.

Han drømmer stort, men har fødderne plantet i jorden - uden nødvendigvis at nå sin fars status som nationalskjald.

– Det handler ikke om at blive størst. Det handler om at lave noget, der varer. Noget, folk kan vende tilbage til, slår han fast.

Med kun 30 år på bagen er der masser af tid til at indfri drømmene.