Nyheder3 timer siden

Trist nyt fra Københavns Zoo: Endnu en tigerunge er død

Af de fire tigerunger, der kom til verden i Københavnz Zoo i juni, er nu kun to fortsat i live
Endnu en tigerunge er død i Københavns Zoo. Det er ikke den pågældende tiger på billedet.
Endnu en tigerunge er død i Københavns Zoo. Det er ikke den pågældende tiger på billedet.
 Foto: Wahyudi/AFP/Ritzau Scanpix

I juni kom fire nye tigerunger til verden i Københavnz Zoo.

En af ungerne var dog så afkræftet, at den mistede livet, selvom dyrlægerne gjorde alt, hvad de kunne for at redde den.

Nu er der så endnu en trist nyhed fra Københavns Zoo. På Facebook fortæller de, at endnu en unge er død.

- Den tredje, som var meget lille fra starten, blev svagere dag for dag, mens dens søskende voksede sig stærkere. En obduktion har vist, at der desværre var et medfødt hul i arterien mellem lunge og hjerte – noget den ikke kunne overleve, skriver de.

Tilbage er der nu to hununger, som er stærke og ved godt helbred.

Snart får offentligheden også lov til at se de små unger.

- Vi er allerede begyndt langsomt at præsentere dem og deres mor for det nye rum bag ved anlægget – og inden længe kan I se dem med egne øjne.

Sponsoreret indhold