Hollywood3 timer siden

Efter Hulk Hogans død: Brooke Hogan bryder helt sammen på gaden

En smuk solnedgang mindede Brooke Hogan om sin afdøde far, Hulk Hogan, og derfra var det umuligt at holde tårene tilbage
Brooke Hogan mistede sin far for få uger siden.
Brooke Hogan mistede sin far for få uger siden.
 Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Brooke Hogan afslører: Derfor droppede hun sin fars begravelse

Brooke Hogan kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun tirsdag blev spottet på en gåtur i Orlando med sin mand, Steven Oleksy, og parrets seks måneder gamle tvillinger, Oliver Andrew og Molly Gene.

Ifølge TMZ blev 37-årige Brooke overvældet af følelser, da hun så solnedgangen og mindedes sin far, wrestling-legenden Hulk Hogan, som døde 24. juli af et hjertestop.

– Han ville have elsket det syn, skal hun have sagt.

Hvad skete der?

Selvom dødsattesten fastslår, at Hulk døde af et hjerteanfald, har Brooke åbent stillet spørgsmål ved, om der kan være mere bag.

Brooke Hogan blev set gå sammen med sin familie i Orlando, Florida tydeligt berørt, efter sin far, wrestling-legenden Hulk Hogans, død.
Brooke Hogan blev set gå sammen med sin familie i Orlando, Florida tydeligt berørt, efter sin far, wrestling-legenden Hulk Hogans, død.
 Foto: Shah/Backgrid/Ritzau Scanpix
https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-14/20250813-185835-4-1920x2880web.jpg
 Foto: Backgrid/Ritzau Scanpix

Ifølge det retsmedicinske center i Pinellas County havde Hulk i al hemmelighed leukæmi – en diagnose, datteren undrer sig over.

– Hvordan kunne ingen opdage et højt antal hvide blodlegemer? Jeg så altid hans blodprøver, når han skulle opereres, forklarede hun tidligere i "Bubba The Love Sponge". Hun undrede sig desuden over, at der ikke blev foretaget en obduktion:

– Ja, man kan få et hjerteanfald, men hvad var årsagen?

Hulk Hogan med datteren Brooke Hogan.
Hulk Hogan med datteren Brooke Hogan.
 Foto: Phil Mccarten/Reuters/Ritzau Scanpix
Her ses Hulk Hogan i 1992 med sine børn.
Her ses Hulk Hogan i 1992 med sine børn.
 Foto: John Barrett/AP/Ritzau Scanpix

TMZ har dog rapporteret, at der ikke er mistanke om mistænkelige omstændigheder, og Brooke har selv understreget, at hun ikke tror, der er tale om kriminalitet – men hun vil have svar.

Fravalgte begravelsen

Efter farens død undlod Brooke både at deltage i hans bryllup med Sky Daily i 2023 og hans begravelse tidligere på måneden.

På Instagram forklarede hun, at hendes far hadede begravelser, og at hun valgte at ære ham på stranden sammen med sin familie.

Hun afviste samtidig rygterne om splid og beskrev deres relation som et “helligt, stille bånd”, der “aldrig er blevet brudt”.

Hulk Hogan i ringen tilbage i 1987.
Hulk Hogan i ringen tilbage i 1987.
 Foto: John Barrett/AP/Ritzau Scanpix
Hulk Hogan og hustruen Sky Daily i september 2023.
Hulk Hogan og hustruen Sky Daily i september 2023.
 Foto: MEGA

– Vi havde en forbindelse dybere end ord, en der strakte sig over flere liv, skrev hun.

Brooke fortalte, at hun og familien flyttede til Florida for at være tæt på Hulk, men at han ikke ønskede, de skulle se ham kæmpe med helbredet. Hulk efterlader sig Brooke og sønnen Nick, 35, fra ægteskabet med ekskonen Linda Hogan.

Sponsoreret indhold