Kendte3 timer siden (opd. 3 timer siden)

Efter milliongevinst på Frederiksberg: Mikael Wulff køber liebhaverhus for over 13 millioner kroner

Efter salg af penthouselejlighed med milliongevinst flytter Mikael Wulff og Xenia Emily Telmer Wulff ind i et historisk byhus med plads til hele familien
Det er i området her, at Mikael og Xenia 1. september flytter ind.
Det er i området her, at Mikael og Xenia 1. september flytter ind.
 Foto: Thomas Laursen/Skråfoto

LÆS OGSÅ: Mikael Wulff skal være far igen

Den 52-årige komiker Mikael Wulff har sammen med sin hustru, 32-årige Xenia Emily Telmer Wulff, netop købt et 252 kvadratmeter stort byhus i et eksklusivt kvarter på Østerbro i København.

Købesummen lyder på præcis 13.100.000 kroner.

Ejendommen er ifølge ejendomsmægleren en del af en historisk bebyggelse.

Han beskriver meget malerisk området som en sjælden, stille lomme midt i byen. Det er et sted, hvor trafiklarm erstattes af fuglekvidder, og hvor børnene leger frit på vejen.

Så kan det da heller ikke blive mere malerisk!

Premiere på den danske film 'Nøgle hus spejl' i Imperial Bio i København.
52-årige Mikael Wulff med sin 20 år yngre hustru Xenia.
 Foto: Aller Media

Der er også plads til mange børn på de rummelige etager: Fra et lyst køkkenalrum med direkte adgang til haven, over flere store værelser fordelt på tre etager, til en højloftet kælder med ekstra rum og baderum.

Med andre ord et hus der passer perfekt til Wulff-parret og deres to børn.

Købet kommer kort tid efter, at Mikael Wulff kunne indkassere en klækkelig gevinst på sit tidligere hjem, der var en penthouselejlighed på Frederiksberg.

Her kunne han notere sig et overskud på hele fem millioner kroner efter fire års ejerskab, svarende til 1,25 millioner kroner om året.

Sponsoreret indhold