Hollywood5 timer siden

Er det her virkelig Taylor Swift? Sådan har vi aldrig set hende før

Den amerikanske popdronning Taylor Swift poserer frækt og vovet på billederne fra det kommende album "The Life of a Showgirl"

Taylor Swift "The Life of a Showgirl"

LÆS OGSÅ: Pop-alarm! Taylor Swift afslører "The Life of a Showgirl" cover og udgivelsesdato

Taylor Swift har smidt både cardigan og countryhat og er trådt direkte ind i en glitrende showgirl-drøm, der kunne gøre selv Las Vegas misundelig.

På de fire nye albumcovers til hendes kommende plade "The Life of a Showgirl" er superstjernen næsten ikke til at kende.

På hovedudgaven møder vi en Taylor indhyllet i et portofino-orange glitterunivers, der oser af sved, vaniljeparfume, dekadence og tung makeup.

Derudover kan fans få fingrene i fire forskellige limited edition-covers, som nærmest er små kapitler i en glamourroman.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-14/Pre-order-The-Life-of-a-Showgirl--%22It%27s-Beautiful%22-Limited-Release-Deluxe-CD-now-on-my-site.-Ava.jpg
 Foto: Taylor Swift

"It’s Beautiful"-udgaven er ren old Hollywood med perler, højt hår og et blik, der kunne smelte selv det hårdeste paparazzihjerte.

"It’s Frightening" viser en mere dramatisk side – mørke skygger, teatralsk eyeliner og et outfit, der næsten ligner et kostume fra en noir-film.

"It’s Rapturous" er Taylors mest forførende look til dato: bar skulder, skinnende satin og en næsten drømmende, fjern blikretningm og sidst men ikke mindst den legesyge "Sweat and Vanilla Perfume" med uendelige mængder party-glimmer.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-14/And%2C-baby%2C-that%27s-show-business-for-you.-New-album-The-Life-of-a-Showgirl.-Out-October-3--_-Al.jpg
Sådan ser det officielle cover ud til "The Life of a Showgirl".
 Foto: Taylor Swift

Fans skal være hurtige, hvis de ønsker at få fat i de fire versioner, der kun er til salg i 72 timer.

"The Life of a Showgirl" rammer hylderne og streamingtjenesterne den 3. oktober.

Se alle billederne i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold