
Thomas Blachmans kryptiske ”X Factor”-svar: – Lad os bare lukke den der
LÆS OGSÅ: Afviser hed bryllupsnat: Skal ikke blive gravid
Ud med Simon Kvamm og ind med Benjamin Hav i den kommende sæson af ”X Factor”.
Tilvalget af Benjamin Hav skaber stor glæde hos både Oh Land, Maria Fantino og Thomas Blachman, hvor særligt sidstnævnte er helt oppe at køre.
- Benjamin er en kæmpe, kæmpe gevinst. Det ved alle. For han står på toppen af sin karriere, og så kommer han for at give yderligere. Hans menneskelighed, lyder det fra Thomas Blachman til SE og HØR og fortæller, at det har været hans store plan, at få den tidligere Benal-sanger som meddommer.
- Jeg tror, i det her regi, at han (Benjamin, red.) er kommet nu. Det har været en del af min masterplan, stort set fra jeg blev født, at i 18. eller 19. sæson skulle han melde ind her.

Thomas Blachman sørger også for at takke Benjamin Hav for at sige ja til at være ”X Factor”-dommer.
Og da SE og HØR forsøger at få Blachman til at uddybe den masterplan, hvor han angiveligt har haft en finger med i spillet om Benjamin Havs ansættelse, er han lidt mere kryptisk i sit svar
- Jeg tror, at det er mere på det astrale plan. På en form for panrealitetsplan. På noget hinsides. Der tror jeg, at jeg har en kæmpe finger med i, at han overhovedet blev født. Så lad os bare lukke den der.
Du kan se og høre hele interviewet med Thomas Blachman i videoen øverst i artiklen.