"Hotel Romantik"-Jeanne ikke i tvivl: Klar på mere tv

LÆS OGSÅ: Jeanne brød sammen i ”Hotel Romantik”: - Jeg blev sgu ramt
Det lykkedes desværre ikke Jeanne Persson at finde den eneste ene i "Hotel Romantik".
Men den 64-årige DR-kendis har bestemt ikke opgivet jagten på kærlighed.
Til B.T. fortæller hun nemlig, at hun allerede har tilmeldt sig næste sæson af datingprogrammet.
- Jeg har meldt mig til sæson 2. Gu’ fanden har jeg så. Hvis det ikke lykkes første gang, så må det jo lykkes anden gang, siger Jeanne Persson.

Interessen for den næste sæson af programmet, der viser modne danskere jagte kærligheden, er da også eksploderet, siden første sæson løb over skærmen.
Det afspejler sig både i de tårnhøje seertal, ligesom DR beretter om massevis af ansøgninger.
Jeanne Persson erkender da også, at hun måske ikke har de bedste odds for at blive udvalgt til programmet endnu engang.
Håbet lever dog alligevel hos "Hotel Romantik"-deltageren, som påpeger, at hun har god kontakt til en caster.