
Den svenske sangstjerne Mikael Wiehe afslører: Har fået Alzheimer

LÆS OGSÅ: Flemming Østergaards elskede hustru har demens
Den svenske musiklegende Mikael Wiehe, 79, har for første gang åbent fortalt, at han er ramt af Alzheimers sygdom.
Meldingen kom i det svenske radioprogram "Sommar i P1", hvor han til stor overraskelse for lytterne pludselig afslørede diagnosen.
Wiehe fortæller, at han allerede under sin afskedsturné i 2022 mærkede, at noget ikke var, som det plejede.
Nervøsiteten før koncerterne var ny, og han fik hjælp til praktiske ting som at stemme guitaren. Men først efter de mere end 70 koncerter opsøgte han en læge.
- Jeg ringede til min læge og spurgte: Er du sikker?
- Jeg er fortsat frisk og glad, men ting går langsommere, siger han om tiden efter, at diagnosen blev kendt.
Wiehe, der blandt andet har arbejdet tæt sammen med Björn Afzelius fra ABBA, ser trods den alvorlige sygdom lyst på hverdagen.
Han arbejder fortsat med musik hver morgen før klokken ti og kalder det selv en mulig “bremsemedicin”.
- Jeg betragter det som en gave, at jeg har det så godt, som jeg har det.
- Jeg lider mere af at høre dårligt end af min Alzheimer.
Han benyttede også lejligheden til at takke sit publikum:
- Alle jer, der har skrevet, mailet og brugt mine sange til dåb, eksamener, bryllupper og begravelser.
- Alle jer, der har sunget mine sange i kampen for en bedre verden - tak.
