Streaming8 timer siden

"Hotel Romantik": Sådan er det gået Anette og Ole

”Hotel Romantik”-stjernerne ses i dag flere gange om ugen – men kun som venner
– Vi er landet som venner. Som meget nære venner med det kærlighedsforhold, man kan have som et vennepar, siger Ole Gleerup, 70, om venskabet med Anette Stochholm, 72.
– Vi er landet som venner. Som meget nære venner med det kærlighedsforhold, man kan have som et vennepar, siger Ole Gleerup, 70, om venskabet med Anette Stochholm, 72.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

De valgte at blive og satse på kærligheden – og det fortsatte Anette Stochholm, 72, og Ole Gleerup, 70, med, da de efter de optagelserne i Schweiz i oktober kom hjem til Danmark.

Her inviterede Ole bl.a. Anette med en tur ud i sin kano.

– Vi var ude at sejle den dejligste tur og sluttede ved møllen i Lyngby. Ole er jo meget romantisk, så han havde bobler, glas, kaffe, chokolade og små kager, siger Anette, da SE og HØR og møder hende og Ole i Dyrehaven nord for København.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-08/OleogA4.jpg
Sådan så det ud, da parret kom ud til Oles kano, der var fyldt med vand.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

Turtelduernes kanotur startede dog lidt uheldigt:

– Da jeg kom ned til kanoen, stod den fyldt med vand, så Ole tog en stor spand og skulle først tømme den for vand, siger Anette og griner.

Parret datede i flere måneder.

– Der var meget romantik, indtil vi på et tidspunkt sagde: ”Nu handler det om et venskab”, siger Ole, og Anette nikker.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-08/OlgogA3.jpg
De nød en romantisk tur i kano med bobler og chokolade.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

Gnisten manglede

– Hvorfor ville I bare have et venskab?

– Vi følte begge to, at gnisten ikke helt var der, fortæller de.

– Er døren så lukket til det romantiske nu?

– Det er stadig romantisk med udgangspunkt i, at Anette er en veninde. Vi kan godt give hinanden et kys på munden og kramme hinanden – men kun som et godt venskab, siger Ole, og Anette fortæller, hun har det rigtig fint med det.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-08/20250728-Anette-og-Ole-efter-Hotel-Romantik-15_2SL5437.jpg
Møs! ”Hotel Romantik”-deltagerne er stadig kærlige over for hinanden, og de nyder hinandens selskab flere gange om ugen..
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

– Jeg tror ikke, vi ville kunne bo sammen, siger hun.

– Vi er virkelig endt som et rigtig godt vennepar. Det er rigtig hyggeligt. Vi spiser sammen, vi cykler sammen og tager på ture sammen. Vi ses to-tre gange om ugen. Mine venner har en festival på Sejerø, hvor vi lige har været.

Roser og trætoppe

Hverken Anette eller Ole er begyndt at date andre.

– Jeg skal lige sondere terrænet, lyder det fra Ole.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-08/OleogA2.jpg
– Vi holdt en fest efter en måned for dem alle sammen – en gensynsfest i Anettes selskabslokaler, siger Ole om festen for de andre ”Hotel Romantik”-deltagere.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

– Der er mange, der har lagt billet ind, men det er ikke noget for mig. Det gider jeg ikke. Hvis jeg skal date, skal det være noget, der kommer naturligt. Som hvis jeg møder en sød pige oppe i nogle trætoppe, siger han med henvisning til klatredaten med Anette i DR-programmet.

Anette har haft rigeligt at se til.

– Men man kan aldrig vide. For 14 dage siden kom Ole med en langstilket rød rose, fortæller hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-08/20250728-Anette-og-Ole-efter-Hotel-Romantik-37_1SL4399.jpg
– Vi har en hel masse værdier, der passer sammen – derfor er vi fantastiske venner, og det bliver kun bedre med tiden, siger Ole.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Privat

– Den stod i min have. Jeg har aldrig set så langstilket en rose før. Den stod der helt alene, og jeg tænkte, det var synd, når den kunne stå hjemme hos Anette, siger han.

– Tror I, det kan blive til noget mellem jer en dag?

– For mit vedkommende er den parkeret som venner. Men man ved aldrig, om der kan opstå noget. Det er mit udgangspunkt, lyder det fra Ole.

– Jeg tror ikke, vi er uenige, kommer det fra Anette.

Sponsoreret indhold