Nyheder12 timer siden

Tre ofre for 11. september-terrorangrebet identificeret – efter 24 år

Det er lykkedes dna-forskere at identificere tre ofre, der døde i terrorangrebet mod World Trade Center i New York for 24 år siden
Ligedele af Ryan Fitzgerald og Barbara Keating er netop blevet identificeret - 24 år efter begge omkom under terrorangrebet i USA 11. september 2001.
Ligedele af Ryan Fitzgerald og Barbara Keating er netop blevet identificeret - 24 år efter begge omkom under terrorangrebet i USA 11. september 2001.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Kvinden, der snød alle: 11. septembers største løgn

De døde i det grusomme angreb på World Trade Center for 22 år siden – men først for kort tid siden er de blevet identificeret.

Amerikanske myndigheder bekræfter således, at dna-forskere har lykkedes med at identificere tre ofre, der omkom under terrorangrebet i New York 11. september 2001.

Der er tale om Ryan Fitzgerald, Barbara Keating og en tredje kvinde, hvis familie ønsker at holde hendes navn anonym.

Det skriver Mirror.

De tre personer er det 1.651., 1.652. og 1.653. ofre, der er blevet identificeret, efter man bjærgrede ligdelene i henholdsvis 2001 og 2002.

Dagen – 11. september 2001 – er dagen, der ændrede verdenshistorien for altid. Næsten 3.000 uskyldige mennesker mistede livet,
Dagen – 11. september 2001 – er dagen, der ændrede verdenshistorien for altid. Næsten 3.000 uskyldige mennesker mistede livet under terrorangrebet.
 Foto: Jim Collins/AP/Ritzau Scanpix

Arbejdet med at identificere de næsten 3.000 ofre for terrorangrebet har strakt sig over de sidste 24 år, og der er stadig lang vej, oplyser myndighederne. Sidst det lykkedes at komme med en positiv identifikation på et offer, var i 2023, hvor to ofre blev identificeret.

I dag ligger der stadig ligdele fra mere end 1.000 ofre, der stadig ikke er blevet identificeret. Ligdelene bliver opbevaret i det såkaldte National September 11 Memorial & Museum, der er placeret, hvor de to tårne engang stod.

Udfordringerne med at identificere ofre skyldes især, at knogleresterne er så små, og at det også først er i de senere år, at dna-teknologien har gjort det muligt at arbejde med – og ikke mindst identificere – så små knogledele.

I murbrokkerne lykkedes det at bjærge omkring 22.000 ligdele og knoglerester.

Sponsoreret indhold