Ninos Oraha med vildt vægttab: Så meget har han tabt sig

LÆS OGSÅ: Ninos Oraha efter bruddet: - Jeg er glad
Der er sket lidt med den tidligere ”Robinson”-profil Ninos Oraha de seneste to måneder.
I et Instagram-opslag viser han nemlig et vildt vægttab frem, hvor før- og efter-billederne taler sit helt eget sprog.
Til SE og HØR afslører han, hvor mange kilo han har smidt på de to måneder.
- Jeg har tabt mig omkring 15 kg i alt, fortæller Ninos, der dog ikke kun har gjort det for at tabe sig.
Det er også den mentale styrke, der har været på prøve for ham.
- De sidste par måneder har jeg både skullet kunne agere som far, i gang med en kæmpe husrenovering og prioritere mig selv. Det betød tidlige morgener, struktur i kosten, konsekvens i træning.
- Men vigtigst af alt, at jeg holdt fast. Selv på de sværeste dage, hvor motivationen var væk, siger han.
Ninos fortæller, at det aldrig har handlet om at blive ”fit for Instagram”, men at genvinde kontrollen og styrke sit mindset.
- For mig har det her været en måde at bygge mig selv op igen – ikke bare i kroppen, men i selvtilliden, energien og mest af alt i min rolle som far til mine to guldklumper, sigen han.
Ninos har to børn med sin tidligere forlovede Elife Kocak. I efteråret sidste år brød de forlovelsen og gik fra hinanden.