
Nu reagerer Joan Divine på Nicolaj Rosés hjerteoperation: "Hårdeste, jeg nogensinde har prøvet"

LÆS OGSÅ: Nicolaj Rosé fra "Love Island" i hjerteoperation: "Et møde med døden"
Tidligere i dag fortalte SE og HØR, at den kommende "Love Island"-deltager Nicolaj Rosé var blevet opereret akut for hjerteproblemer.
Nu reagerer hans kendte familiemedlem Joan Divine på den tragiske situation.
Det gør hun i en story på Instagram, hvor hun skriver:
"Derfor var jeg så meget i Jylland i starten af året. Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg er så taknemmelig for, at jeg stadig har min fantastiske nevø."
Ifølge Joan Divine var det i starten af 2025, hendes nevø Nicolaj Rosé pludselig blev ramt af akutte hjerteproblemer, og det tog med hendes egne ord hårdt på hende.
Nicolaj Rosé var lige kommet hjem fra optagelserne til sæson to af "Love Island", da uheldet skete.
Han har endnu ikke fortalt helt præcist, hvad det var, der gik galt, men det har med sikkerhed været noget alvorligt, når man sådan bliver åbnet op i brystkassen for at blive opereret.
