Kongelige4. august 2025

Prinsessedatteren Leah Isadora Behn er i København

Den 20-årige datter af prinsesse Märta Louise ankom til den danske hovedstad søndag
Oslo 20250604. Leah Isadora Behn på rød løper i forbindelse med Elle sommerfest 2025 på Madserud gård i Oslo. Foto: Lise Åserud / NTB
Leah Isadora Behn landede i København søndag.
 Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix

Hvis du gerne vil støde ind i en vaskeægte prinsessedatter, så har du nu muligheden.

Leah Isadora Behn, der er datter af den norske prinsesse Märtha Louise, er nemlig kommet end tur til den danske hovedstad, København.

Det afslører hun selv i en række stories på Instagram.

Her kunne man søndag blandt andet se den 20-årige prinsessedatter gå ombord på et Norwegian-fly, ligesom hun også har afsløret årsagen til rejsen.

Det skyldes nemlig, at der fra mandag den 4. agust og fire dage frem finder en helt særlig begivenhed sted, nemlig Copenhagen Fashion Week.

- Så klar til dig, Copenhagen Fashion Week, skriver Leah Isadora Behn da også i en story til et billede af sig selv.

- Copenhagen Fashion Week, vi er klar til dig, skriver hun til en anden, hvor hun har delt et billede af sig selv og en veninde.

Leah Behn er datter af Märtha Louise og den afdøde Ari Behn.

Derudover er hun en af Norges mest populære influencere, og hun har således en kæmpe følgerskare på Instagram, TikTok og YouTube.

Til trods for at hun er den sjette i tronarvefølgen har prinsessedatteren dog ikke nogen titel, og hun er derfor formelt set ikke en del af det norske kongehus.

Sponsoreret indhold