Travis og Jason Kelces far i stor sorg: Kæresten er død

Kelce-familien er blevet ramt af dødfald.
Travis og Jason Kelces far, Ed, har mistet sin partner.
Det fremgår af en dødsannonce, som Ed Kelce har delt på sin private Facebook-profil.
Heri fremgår det, at Maureen Maguire afgik ved døden i fredags.
Hun døde fredeligt omgivet af dem, hul holdt af.
Maureen Maguire blev 74 år.
Med Kelce-familien følger amerikansk fodbold, og heldigvis endte Maguire da også med at blive ganske glad for den sport.
- Hun udviklede også en uventet kærlighed til amerikansk fodbold senere i livet og delte mange grin og eventyr med sin elskede ven Ed Kelce og sin trofaste hund Butch. Sammen rejste de ofte, deltog i fodboldkampe og koncerter og greb enhver mulighed for at nyde livet fuldt ud, lyder det i dødsannoncen.
Og man må i den grad sige, at der blev kastet glamour ind i Maguires liv.
Udover at blive en form for bonusmor for de to NFL-stjerner Travis og Jason Kelce, blev hun også en form for svigermor for verdensstjernen Taylor Swift, som danner par med Travis Kelce.

Ed var tidligere gift med Donna Kelce, som er Travis og Jasons mor.
De var gift i omkring 25 år, inden de besluttede at gå hver til sit.
Der er ikke offentliggjort nogen specifik dødsårsag for Maureen Maguire.
Det har nævnt, at hun havde være syg. Men der har ikke været nogen nærmere oplysning fremme.