Krimi17 timer siden (opd. 12 timer siden)

To mænd sigtet for drabsforsøg efter skuddrama i Gentofte

To personer, der er sigtet for drabsforsøg efter skyderi i Gentofte, fremstilles lørdag i grundlovsforhør
Politiets teknikere arbejdede sent fredag aften med at finde spor i området.
Politiets teknikere arbejdede sent fredag aften med at finde spor i området.
 Foto: Presse-fotos.dk

SENESTE: Nægter sig skyldig - det var selvforsvar

To personer er nu anholdt, efter at en bilist og en cyklist fredag aften skød mod hinanden i Gentoftegade i Gentofte.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

David Buch, der er vagtchef i politikredsen oplyser, at mændene er sigtet for drabsforsøg.

De to mænd, der er henholdsvis 31 og 40 år, fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Helsingør lørdag klokken 12.

Politiet ønsker endnu ikke at oplyse, hvad der gik forud for skyderiet, eller hvad det mener, motivet bag skyderiet er.

Fredag aften oplyste politiet, at man havde anholdt en person. Her lød det, at politiet formodede, at der var tale om en gerningsmand.

Ingen kom til skade i skyderiet. I alt blev der ifølge politiet affyret mellem fem og seks skud.

Cyklisten skulle være stukket af fra gerningsstedet til fods, mens bilisten var kørt derfra. Det oplyste politiet til TV 2 fredag.

Sponsoreret indhold