Kun krummer til prins Joachim: Som brødre vi dele – Frederik ta’r det hele

LÆS OGSÅ: Har spillet tennis med kong Frederik i London

Prins Joachim har altid vidst, at hans storebror en dag ville arve hele kongeriget. Men her slutter festen ikke for kong Frederik. Når deres mor en dag dør, så er det kongen, der tager hovedparten af det, Margrethe efterlader sig.

For modsat almindelige familier, så er der specielle hensyn at tage i et kongehus, hvor det gælder om at bevare værdierne i institutionen, så værdierne ikke fjernes fra monarkiet med flere arvinger i hver generation.

– Det vil være naturligt, at det meste forbliver i kongehuset, så værdierne ikke spredes for alle vinde, som det ville være tilfældet, hvis alt skulle deles i hver generation, fastslår kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen overfor SE og HØR.

Margrethe ejer i dag tre ejendomme privat. Det drejer sig om Marselisborg Slot i Aarhus, jagthytten i Trend i Nordjylland samt vinslottet Cayx i Cahors i Frankrig.

Og det ligger rimeligt fast, at Marselisborg og jagthytten, der begge er folkegaver, forbliver på kongehusets hænder, hvilket betyder, at Frederik arver dem, så de kan fortsætte med at tilhøre monarkiet.

Det samme gælder kongehusets store samling af private smykker, som det i realiteten står Margrethe frit at give til Joachim.

Men kongehuset har altid sat en ære i at holde de mange smykker indenfor institutionen, så de kommende regenter har en samling, de kan bruge.

Og ifølge kongehuset selv, så skal smykkerne, der hører under det såkaldte ”Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis” forblive på de skiftende regenters hænder.

– Formålet var at samle og sikre guld-, sølv- og andre værdigenstande, ”der ønskes bevarede i Vor Familie og derfor udelte skal overgaa fra Konge til Konge af vort Hus’, skriver kongehuset på dets hjemmeside om Løsørefideikommiset, der blev stiftet af Frederik 8. og Dronning Lovisa i 1910.

Dermed er det helt sikkert, at Joachim kan glemme den store millionformue, der ligger i smykkesamlingen.

Han kan heller ikke forvente, at kongehusets overdådige møbler skal deles mellem ham og Frederik.

For det første tilhører mange af dem den danske stat, og resten skal forblive i kongehusets eje. Ellers var institutionen gennem generationer blevet rippet for alt af værdi, når regenternes børn skulle dele rovet.

Dyr arveafgift

Kongehuset ønsker ikke at oplyse, hvad arveplanerne er mellem Frederik og Joachim, men Joachim bliver uden tvivl den store taber, når værdierne skal gøres op.

For har Margrethe ikke lavet et udførligt testamente, vil Frederik som regent bestemme suverænt over værdierne.

Og så har Frederik en fordel, som Joachim ikke har. Indtil for ganske nyligt skulle de kongelige betale arveafgift som en af de eneste afgifter. Men med lovændringen forrige år er afgiften fjernet, når arven går fra regent til regent.

Det vil sige, at Frederik ikke skal betale arveafgift efter sin mor, men det skal Joachim fortsat, fordi han ikke er regent.

Så hvis han f.eks. arvede vinslottet i Frankrig, skal han betale 15 procent i afgift for det, som slottet bliver opgjort til at være værd. Og det kan blive en dyr post for Joachim, der derfor i sagens natur er afskåret fra at kunne arve de store værdier, der ligger i kongehuset.

– Rent økonomisk er det bedre for kongehusets ledende person.

– Og det skyldes jo, at økonomien ikke skal erodere ved regentskifte, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

Fint stillet alligevel

Selv om prins Joachim kan skyde en hvid pind efter det meste af kongehusets besiddelser, så er han dog bedre stillet end de fleste.

Han arvede Schackenborg, som senere blev solgt for 100 mio. kr., og det sikrede en tilværelse i sus og dus.

Samtidig har han fortsat sin apanage, som sidste år består af 3.965.400 skattefri kr.

Den vil kong Frederik formentlig lade ham beholde trods deres kølige forhold. For Joachim kender alle kongehusets hemmeligheder, og derfor foretrækker Frederik, at staten hvert år giver ham et stort hold-kæft-bolsje.