I dag starter sagen: Skolelærer anklaget for sex med mindreårig elev

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Dansk lærer nægter sig skyldig i analsex med mindreårig elev
Mandag starter den alvorlige sag mod en 43-årig lærer, som er anklaget for at have haft sex med en mindreårig elev på en skole i København.
Det sker ved retten på Frederiksberg, hvor den 43-årige lærer er tiltalt for at have haft en seksuel relation til den 16-årige elev. Det er et skærpende forhold i sagen, at den 43-årige var i en betroet stilling som underviser, da episoden skete.
Konkret skal læreren have haft samleje med den 16-årige elev sent om natten ved et idrætsanlæg i København den 26. juni 2024.
SE og HØR har tidligere kunne fortælle, at skolelæreren er et velkendt ansigt i det københavnske kultur- og natteliv, hvor han har drevet selskaber og har forbindelser til en kendt klubkonge. Det kan du læse mere om her.
Den 43-årige skolelærer risikerer op til fire års fængsel, hvis han bliver dømt. Han nægter sig skyldig.
Anklagemyndigheden går også efter at fratage læreren sin ret til at arbejde med børn i en årrække.
Ifølge Danyal Tirpan - der er forsvarsadvokat ved Stage Advokatfirma - kan der være tale om en periode i op til ti år.
- Hvis en person dømmes for at have haft et seksuelt forhold til en 16-årig, som vedkommende har haft et tillids- eller magtforhold til – eksempelvis som skolelærer – vil retten som udgangspunkt overveje at frakende retten til at arbejde med børn og unge i en periode på typisk 5-10 år, afhængig af sagens konkrete omstændigheder.
SE og HØR er i besiddelse af anklageskriftet, og her kan det læses, at skolelæreren havde analsex og oralsex med den 16-årige elev.
Det forventes, at der falder dom i sagen senere mandag.