KendteI går

Rent slik eller sæd? Alkoholreklamenævnet kritiserer Suspekt-shotsrør

Suspekt og Spritfabrikken Danmark må ikke sælge alkohol med navnet "Rent Slik". Heller ikke selv om de forsvarer sig med, at det faktiske betyder sæd
Suspekt består af Andreas Bai Duelund Emil Simonsen og Rune Rask.
Suspekt består af Andreas Bai Duelund Emil Simonsen og Rune Rask.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Se billederne: Kronprins Christian fester med Suspekt

"Jeg spermer dig i munden, det er rent slik".

Sådan lyder de poetiske linjer i Suspekt-hittet "Gonzo", som rapgruppens mange fans med garanti kender.

Men selvom de utvivlsomt har mange fans, så er hittet altså ikke kendt nok, hvis man spørger Alkoholreklamenævnet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra nævnet, hvor de slår fast, at Suspekt ikke må sælge shotsrør med navnet "Rent Slik".

- Shotsrør fra Spritfabrikken i samarbejde med rapgruppen Suspekt må ikke markedsføres med navnet ”Rent Slik”. Heller ikke selv om producenten fremhæver, at ”Rent Slik” henviser til sæd og ikke til konfekture, lyder det i pressemeddelelsen.

Rapgruppen har lanceret tre forskellige shotsrør - "Rent Slik", "Lakrids" og "Hundepik" - som et såkaldt "begyndersæt", der kan købes i Suspekts egen webshop. Og mens både "Lakrids" og "Hundepik" tilsyneladende er helt fint, så forholder det sig altså anderledes med førstnævnte.

- Over for Alkoholreklamenævnet fremfører Spritfabrikken Danmark, at begrebet ”Rent Slik” er en metafor fra Suspekts musikalske univers med en voksen betydning, der i slangform henviser til sæd og ikke til konfekture, lyder det videre i pressemeddelelsen, som fortsætter:

- Men det er Alkoholreklamenævnets vurdering, at ”Rent Slik” ikke naturligt leder forbrugerens tanker mod sæd frem for konfekture, idet referencen til den konkrete sangtekst ikke forventes at være kendt i et bredt omfang.

Alkoholnævnet udtaler derfor kritik af Spritfabrikken Danmarks markedsføring, som man i den kommende tid vil have et særligt øje på.

- I den konkrete situation, hvor begrebet ”begyndersæt” sættes sammen med et alkoholprodukt med titlen ”Rent Slik”, bidrager det til et samlet indtryk, hvor den erhvervsdrivende ikke i tilstrækkelig grad har udvist hensyn til ansvarlig adfærd, siger Alkoholreklamenævnets forperson, Marlene Winther Plas.

Sponsoreret indhold