Kendte30. juli 2025

Få uger efter bruddet med Doja Cat: Joseph Quinn spottet på hemmelig date med model

Det ser ud til, at "Stranger Things"-stjernen allerede er videre efter bruddet med Doja Cat
*PREMIUM-EXCLUSIVE* West Hologer / BACKGRID USA: +1 310 798 9111 / usasales@backgrid.com UK: +44 208 344 2007 / uksales@backgrid.com *UK Clients - Pictures Containing Children Please Pixelate Face Prior To Publication*
Det ser ud til, at Joseph Quinn er klar til at udforske kærligheden igen kort efter bruddet med Doja Cat.
 Foto: Rolo/Backgrid/Ritzau Scanpix

Det er ikke mange uger siden, det kom frem, at Joseph Quinn og sangerinden Doja Cat var fortid.

Men det tyder ikke på, at "Stranger Things"-stjernen sidder derhjemme og er ked af sin nye status som single.

I hvert fald blev den 34-årige skuespiller forleden spottet på en hemmelig date med en potentiel ny flamme.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie er det modellen Amelia Zerbe, som Joseph Quinn måske/måske ikke har kastet kærligheden over.

*PREMIUM-EXCLUSIVE* West Hollywood, CUSA 21 JULY 2025 BYLINE MUST READ: Roger / BACKGRID USA: +1 310 798 9111 / usasales@backgrid.com UK: +44 208 344 2007 / uksales@backgrid.com *UK Clients - Pictures Containing Children Please Pixelate Face Prior To Publication*
Amelia Zerbe havde tilsyneladende en hyggelig aften med Joseph Quinn.
 Foto: Rolo/Backgrid/Ritzau Scanpix

De to tilbragte forleden aften sammen på Chateau Marmont i Los Angeles.

- Joseph og Amelia holdt lav profil, og de forlod stedet hver for sig, siger en kilde, der overværede parrets date.

- Han gik først og satte sig ind i bilen, før Amelia fulgte efter ham. Det virkede som om, de var date, men ikke ville have, at nogen opdagede dem, siger kilden videre.

lngen af parterne har kommenteret romancerygterne.

Joseph Quinn er i øjeblikket aktuel i filmen "The Fantastic Four: First Steps", der kører i biograferne verden over.

Han dukker inden længe også op i en film om det ikoniske band "The Beatles".

Filmen er produceret af "Skyfall"-instruktøren Sam Mendes og vil handle om George Harrisons, Paul Mccartneys, Ringo Starrs og John Lennons liv.

Joseph Quinn spiller i filmen rollen som George Harrison, mens de resterende tre bandmedlemmer vil blive spillet af Paul Mescal, Barry Keoghan og Harris Dickinson.

Sponsoreret indhold