Holger Rune afvist af kollega: 'Jeg har en mand'

I tennisverden er det langt fra en sjældenhed, at de mandlige og kvindelige spillere finder kærligheden på kryds og tværs.
De tidligere stjerner Andre Agassi og Steffi Graf har været gift siden 2001, og blandt nuværende aktive kan nævnes franske Gäel Monfils og ukrainske Elina Svitolina, der blev gift i 2021.
Også danske Holger Rune har forsøgt at komme i kontakt med en kollega fra det modsatte køn, men den snak blev hurtigt lukket ned.
Det fortæller russiske Veronika Kudermetova, der fik en besked fra danskeren, i en podcast med den tidligere professionelle tennisspiller Elena Vesnina.

Veronika Kudermetova svarede dog den danske stjerne ganske kontant.
- Jeg sagde - knægt, jeg er nok for gammel til dig. Hvis du har set min Instagram, så har jeg en mand, forklarer hun og fortæller videre, at danskeren skrev 'undskyld' til hende.
28-årige Veronika Kudermetova er seks år ældre end Holger Rune, mens hendes mand Sergei Demekhine er 41 år. Udover at være hendes ægtefælle er han også hendes træner.
Holger Rune spiller tirsdag ved 2. runde i ATP-turneringen i Canada, hvor han skal møde franske Giovanni Mpetshi Perricard.
Veronika Kudermetova vandt denne sommer Wimbledon i doubleturneringen.