
Ups! Sjov og ballade koster Jackie Navarro en tur på skadestuen

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro bekræfter ny kæreste: Forelsket i Frederik Skovbjerg
Influencer og tv-darling Jackie Navarro nød sommervejret med sin familie ombord på en båd, da et uheld pludselig satte en brat stopper for feststemningen.
– Jamen, jeg røg simpelthen ned. Jeg blev distraheret i en samtale, og så røg jeg gennem båden, fortæller Jackie til SE og HØR med et grin, der vidner om, at hun heldigvis stadig kan tage det hele med et glimt i øjet.
Uheldet opstod, da Jackie ved et uheld trådte forkert og faldt igennem en åbning i båden.
Hun slog sin fod, men bevarede roen – og blev hurtigt kørt til skadestuen for at blive tjekket.

– Der var heldigvis ikke noget yderligere farligt over det. Jeg skulle bare tjekkes på skadestuen, tilføjer hun.
Selvom der ikke er tale om et brud, har foden det mildt sagt ikke godt.
– Den er hævet. Stor og hævet, konstaterer Jackie og fortsætter:
– Jeg skal gå på den, så jeg gør, hvad jeg kan.
Det betyder dog ikke, at hun er helt slået ud. Jackie, der jonglerer et liv med fire børn og kæresten Frederik Skovbjerg, er nemlig taknemmelig for, at hun slap for både krykker og gips.
