Sport20 timer siden

Jonas Vingegaard fejrer ikke andenpladsen: Dropper fest i Glyngøre

JOnas Vingegaard fejrer ikke andenpladser. I hvert fald ikke med stor hyldest i hjembyen Glyngøre - det har han frabedt sig
Jonas, Trine, Hugo og Frida kommer ikke til at fejre andenpladsen i Tour de France med en stor fest i Glyngøre. Det har danskeren nemlig frabedt sig.
Jonas, Trine, Hugo og Frida kommer ikke til at fejre andenpladsen i Tour de France med en stor fest i Glyngøre. Det har danskeren nemlig frabedt sig.
 Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Der var lagt op til stor fest i Glyngøre.

Flere bands med blandt andet Queen Machine, Mawne og A.T.H.U.R var blevet linet op til den store fejring, når cykelhelten Jonas Vingegaard returnerer fra Frankrig.

Men festen bliver ikke til noget.

Som TV Midtvest tidligere kunne fortælle, så har Jonas Vingegaard ikke ønsket at fejre en andenplads - kun sjren er værd at fejre.

Og med Tadej Pogacars suveræne Tour de France-sejr, der søndag aften blev definitiv, da feltet kørte race i Paris' gader, bliver fejringen i Glyngøre ikke til noget.

På trods af andenpladsen i årets Tour lignede Jonas Vingegaard stadig en glad mand, der stod på podiets næstøverste trin ved podieceremonien på Champs-Élysées.

Hele familien havde nemlig taget turen ned til Paris for at være med til at støtte og fejre endnu en Grand Tour overstået.

Det betød også, at offentligheden for første gang fik lov at se Jonas' og Trines yngste søn Hugo, der så ud til at være et stort smil, da han så far Jonas.

Sponsoreret indhold