Sport12 timer siden

Stjæler showet på Champs-Élysées: Quinn Simmons frier til kæresten

Tour de France-rytteren Quinn Simmons skal giftes
Quinn Simmons er nu en forlovet mand.
Quinn Simmons er nu en forlovet mand.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der var meget at fejre søndag.

Feltet havde færdiggjort dette års Tour de France, og vinderne af de forskellige trøjer skulle fejres.

Wout van Aert, der sammen med Pogacar og flere andre, tog fusen på alle sprinterne, skulle hyldes for sin sejr på den sidste etape.

Men det var ikke det eneste, som skulle fejres.

Selvom det ikke blev til en etapesejr for Quinn Simons i dette års Tour de France, vil etapeløbet næppe gå i glemmebogen.

Umiddelbart efter 21. etape hev han nemlig sin kæreste Sydney Berry ud på Champs-Élysées, og med en kameramand i hælene gik han på knæ og spurgte partneren, om hun ville giftes.

Det viser en video på sociale medier.

Heldigvis for Simmons gav det pote at være modig.

Berry sagde nemlig ja!

Dermed kommer årets Tour de France til at stå ganske smukt i erindringen for amerikaneren.

Simmons har de seneste uger været ganske nem at kende for seerne.

Udover sit karakteristiske overskæg har han nemlig også båret den amerikanske nationaldragt hele Touren.

På 6. etape var det også tæt på at blive rigtig sjovt for Simmons.

Men det blev til en andenplads på etapen.

Det var Simmons´ bedste etaperesultat i årets Tour de France.

Sponsoreret indhold