Kendte7 timer siden

Barnebarnet deler trist nyhed: Realitystjernen Junior Edwards er død

Realitystjernen Junior Edwards, der var alligatorjæger, er død, fortæller hans barnebarn
Junior Edwards er død.
Junior Edwards er død.
 Foto: History Channel/Youtube

Realitystjernen Junior Edwards er død.

Det skriver hans barnebarn Willie Edwards i et opslag på Facebook.

"Hvil i fred bedstefar (...) Du bliver ekstremt savnet, og vi savner dig mere end noget andet," skriver han.

Junior Edwards er kendt fra tv-serien "Swamp People", der blev sendt på History Channel.

Han var med fra 2010 til 2015, før han i 2021 gjorde comeback i serien, hvor vi følger alligatorjægere i Louisiana, USA.

Willie Edwards fortalte tidligere på måneden, at Junior Edwards havde helbredsproblemer, men der er ikke meldt nogen officiel dødsårsag ud.

Der er heller ingen melding om, hvor gammel Junior Edwards blev.

I et opslag på Instagram hylder Ashley 'Deadeye' Jones, der også er med i "Swamp People", sin afdøde kollega.

"Verden har mistet en legende. Junion Edwards var en af de største alligatorjægere, der findes," skriver hun.

Sponsoreret indhold