Liverpool hylder afdøde Diogo Jota med "Forever 20"-trøje i ny sæson

Når Liverpool i midten af august officielt tager hul på den nye sæson, vil den afdøde Liverpool-spiller Diogo Jota blive mindet på flere måder.
Portugiseren, der sammen med sin bror mistede livet i en trafikulykke i begyndelsen af juli, vil blandt andet blive mindet på Premier League-vinderens hjemmebanetrøje, der præsenteres i næste uge.
Gennem hele sæsonen vil trøjen være iført et særligt emblem med teksten "Forever 20", der er en henvisning til Diogo Jotas rygnummer.
Det skriver Liverpool på sin hjemmeside.
Klubben har tidligere meddelt, at ingen andre i klubben - hverken på herre-, dame- eller ungdomshold - kommer til at bære rygnummeret, men fans kan stadig få trykt en trøje med nummer 20 og Jotas navn på ryggen.
Ved sæsonpremieren i Premier League 15. august vil Liverpools fans lave en mindemosaik og afholde et minuts stilhed for at ære den omkomne stjerne. Der skal også opføres et form for mindemonument uden for hjemmebanen Anfield.
Jota er allerede blevet afbilledet i stort format på en husmur i Liverpool.
Diogo Jotas bror, André Silva, var også professionel fodboldspiller. Brødrene blev henholdsvis 28 og 25 år