
Mai Manniche på daten fra helvede
LÆS OGSÅ: Droppede ferieplaner for italiensk mand: Mai Manniche rejser til Capri
Hun havde håbet på romantik og et forhold til en spændende mand.
Men Mai Manniche blev slemt skuffet, da hun forleden var på date på Capri med en mand, som hun havde mødt på den internationale datingapp Raya. For det var på ingen måde drømmemanden, hun mødte under den italienske sol.
- Capri var lidt af en oplevelse. De første dage gik godt med min italienske date - han var sød og en gentleman, fortæller Mai Manniche til SE og HØR om de første gode dage med den hemmelige mand.
Men det gik hurtigt ned af bakke, da han viste sit sande ansigt efter et par dage.

Om lørdagen var de til fest, og Mai lod sig overtale til at danse med en anden mand, da han bød hende op.
- Desværre eksploderede det hele lørdag, da han blev jaloux over at se mig tale og danse med en anden mand. Så daten gik ikke godt, beretter hun.
Episoden resulterede i, at de ikke var sammen de dage, de ellers havde aftalt.
- Han tog hjem søndag før tid og jeg har blokeret ham på Raya! Så på mange måder var det en oplevelse for livet. Men jeg fik da lov at udleve min prinsessedrøm og bar de vildeste kjoler til de mange fester, lyder det optimistisk fra smykkedesigneren.
Oplevelsen har resulteret i, at Mai ikke vil forsøge sig med romantik lige med det samme.
- Ja, jeg holder en lille pause fra datingmarkedet. I hvert fald med italienere, hvis det er sådan, de er, siger hun og griner.
Hun ønsker af respekt for sin uheldige date ikke at vise billeder af ham.
